Jeg er mange ting. Jeg ved ikke hvilken rækkefølge jeg skal bruge. Mor, kæreste, kvinde? Jeg er i hvert fald alle de 3 ting. Jeg er også glad, lykkelig og generelt velsignet med et ret lyst og positivt sind. Det er en kæmpe gave at kunne se ud over de negative ting der nu engang kan opstå på livets vej. Jeg er lidt for afhængig af sukker, men jeg tror samtidigt også på at man skal forsøge at hvile i sig selv og den krop man har. Rose den i stedet for at kritisere den hver dag. Uanset hvordan vi ser ud, så har vi alle en krop der fortjener ros på den ene eller anden måde. En ting jeg ikke er,...

Det er en sjov ting, det der med at amme. Det er nok ikke noget man skænker mange tanker før man rent faktisk skal have børn, og det er nok heller ikke noget man ved en helt masse om. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har fundet det særlig interessant før jeg blev gravid første gang. Det er nok også noget mange tænker, at man selvfølgeligt skal. Man føder et barn, og så ernærer man det efterfølgende gennem amning. Færdig, slut. Med mindre det bare ikke lige helt er så nemt. For hvad hvis det ikke kører super godt, det der med at få barnet til at spise, få mælken til at løbe og finde glæden ved amning. Jeg havde...

Jeg husker tydeligt da jeg blev mor første gang. Elliot var det mest perfekte lillebitte menneske, og jeg ville så gerne gøre alting rigtigt. Jeg var på daværende tidspunkt bare ikke klar over, at der faktisk ikke helt er noget rigtig og forkert når det kommer til forældreskab. Når man får sit første barn, er alting en form for famlen i blinde, og følen sig frem. Ingen kender dit barn bedre end dig, og hvad der fungerer for én familie, fungerer ikke nødvendigvis for din. Så I må lære at finde jeres egen vej og opfinde jeres egne rutiner. Og det tager tid. Lang tid, faktisk. Heldigvis er det jo en skøn tid, og det ér jo fantastisk at forme...

Fredag d. 13/1-2017 startede dagen ud som mange andre dage – med småveer og ondt i skroget. Det var begyndt at tære på kroppen at være gravid, og gå med modningsveer. Der var ingen tegn på, at denne dag skulle blive anderledes end den forrige. Jeg var 40+1, og skulle til mit sidste jordemoderbesøg i konsultationen. Næste besøg ville foregå på sygehuset i svangreambulatoriet. Torsdag d. 19/1 skulle jeg møde op, hvis jeg endnu ikke havde født. Kl. 11.00 kørte Mads og jeg mod jordemoderen, og havde tidligere på dagen afleveret Elliot i vuggestuen. Vi havde taget tasken til fødestuen med – just in case. Jordemoderkonsultationen gik fint. Hun målte lidt og trykkede lidt, og vurderede babyen. 3100-3200 grams baby,...

13/1-2017 skulle vise sig at blive datoen. Datoen hvor vi endelig fik lillebror at møde! Hvor har vi glædet os til hans fødselsdag i lang tid efterhånden! Han er den fineste lille lækre skabning, som ligner sin storebror. Han er født 40+1, vejer 3050 gram og måler 52 cm. Og så tog fødslen 3 timer. Bum. Jeg tog selv imod ham og det var fucking fantastisk – rent ud sagt! Men mere om det senere. Nu vil jeg tjekke ud igen og nyde vores velskabte drenge! Nå ja – og så hedder han Elton :-) … sidste billede af maven – og jeg vidste slet ikke, at jeg 7 timer senere ville være i aktiv fødsel! Vil du gerne følge...

  Hvis nogen ikke skulle have helt styr på datoen i dag, så er det altså den 12. januar 2017. En dato jeg for efterhånden mange måneder siden fik noteret på min vandrejournal. Terminsdatoen. Og nu sidder vi her. Med 40 fuldførte graviditetsuger bag os, og kigger tilbage på en graviditet som pludselig fløj forbi og faktisk kan være slut når som helst. Det er underligt at tænke på. Når man sådan kigger på billeder kan man jo godt se, at der faktisk er gået ret lang tid siden dengang i maj, da vi stod med den positive test. Ugerne er gået, og der er faktisk ikke meget mere tid at tage af. Snart er vores andet barn ude hos...

Så nåede vi pludseligt til mandag, og til ugen hvor jeg har termin. På torsdag udløber lejekontrakten på den efterhånden trange 1-værelses, som lillebror pt. logerer i. 39+4 og 3 dage til terminsdatoen. Det er naturligvis ingen garanti for noget som helst, men det er den eneste dato man har at forholde sig til når man skal have et nogenlunde ståsted mht. fødslen. 3 uger før, eller 10 dage efter (i hvert fald på Kolding sygehus). Jeg er meget spændt på hvornår han melder sin ankomst. Jeg har ikke på fornemmelsen at han kommer i dag. Indenfor en uge tror jeg måske han er her på ydersiden – men det er jo rent gætværk. Han har al magten når det...

Denne graviditet har jeg jo været så heldig, at jeg har haft lidt bedre tid til at få købt nogle af de småting vi måtte mangle til lillebror (shit jeg glæder mig til snart at kunne kalde ham ved navn i stedet for!). Ting såsom luffer, futter, hue og andre ting i størrelse nyfødt. Det er jo åbenbart blevet vinter nu, og eftersom Elliot er født i marts (og vejede sølle 2675 gram ved hjemkomsten fra barselshotellet) brugte vi ikke så meget overtøj de første mange uger. Vi var ganske enkelt ikke udenfor med ham før han vejede over 3 kg. Så det er altså sådan nogle ting, vi ikke havde i forvejen. Og det var sådan noget vi var...

39+1. 6 sølle dage tilbage til termin. Og jeg har det mildest talt af røven til i dag. Sådan rigtig skidt på “utilpas i hele kroppen”-måden. Det startede i nat, hvor jeg begyndte at få den lede halsbrand. Kombineret med sure opstød. Kombineret med, at jeg faktisk ikke rigtig kan vende mig i sengen med mindre jeg laver et meget lidt elegant krumspring. Noget med først at “slide” det øverste ben heeeelt over til den anden siden, og så i en meget beslutsom bevægelse få det andet ben svinget med derover samtidigt med, at armen nærmest kaster den store mave i samme retning. På ingen måde rart – og jeg ligger sgu ikke engang godt, vel? Og gudhjælpemig, om barnet...

I dag er der 7 dage tilbage til terminen. 39+0, og pludseligt er det faktisk ret meget okay at føde. Det har det jo sådan set været i 2 uger nu – men jo tættere på uge 40, des mere moden baby er mit håb. Og så drømmer jeg nok lidt om at få en lidt mere polstret baby denne gang. En der kan fylde sin hud ordentligt ud og sådan noget ;-) Men den der fødsel nærmer sig jo. Og jeg tror, at det største fokus ligger på, at barnet jo kommer ud. Selve fødselsarbejdet er for mange lidt skræmmende, men også perifert et stykke hen ad vejen, tror jeg. Fordi det ikke er målet i sig selv, men...