I dag råber jeg fandme RØV!

39+1. 6 sølle dage tilbage til termin. Og jeg har det mildest talt af røven til i dag. Sådan rigtig skidt på "utilpas i hele kroppen"-måden. Det startede i nat, hvor jeg begyndte at få den lede halsbrand. Kombineret med sure opstød. Kombineret med, at jeg faktisk ikke rigtig kan vende mig i sengen med mindre jeg laver et meget lidt elegant krumspring. Noget med først at "slide" det øverste ben heeeelt over til den anden siden, og så i en meget beslutsom bevægelse få det andet ben svinget med derover samtidigt med, at armen nærmest kaster den store mave i samme retning. På ingen måde rart - og jeg ligger sgu ikke engang godt, vel? Og gudhjælpemig, om barnet ikke hikker 3-4 gange hver eneste nat. Sådan 3 kilos hikkende baby kan altså mærkes, kan jeg hilse at sige. Glasset er halvt tomt i dag, kan I mærke det? ;-) Jeg har simpelthen haft de bedste dage her ovenpå sygdommen. Jeg har fået gjort hovedrent i hele hytten. Altså, vi snakker: afkalket brusekabinen, rengjort hele badeværelset med skuresvamp og pudset alt efter derinde, skuret køkkenskabe rene, vasket gulve og jeg skal komme efter dig. Energi-niveau, jeg ikke har set siden i sommers. Tor-na-do! I dag har jeg kvalme, åndenød, let hovedpine, er en smule svimmel, og tvinger mig selv til at drikke og spise - kun fordi jeg jo ligesom skal have noget indenbords. Jeg er trættere end træt, og kan mærke at der er begyndt at komme væske i mine fingre. Nu gik det sgu ellers lige så godt, ikke? Det gør det virkelig ikke i dag. Jeg glæder mig allerede til en forhåbentlig bedre dag i morgen. Sure tykke Sanne er sgu ikke særlig godt selskab, egentligt.