Februar går for alvor på hæld, og om få dage er halvdelen af graviditeten fløjet afsted. I går fik vi overstået en stor milepæl: misdannelsesscanning. De andre gange har det virkelig været noget, vi har set frem til. Denne gang har vi ærligt talt ikke skænket det mange tanker. Ikke forstået på den måde, at vi ikke har glædet os. Men forstået på den måde, at vi har så meget at se til, udover den kommende familieforøgelse. Og så har bekymringerne fyldt ekstremt lidt i denne graviditet. Vi har, lidt naivt måske, ikke spekuleret over, at noget kunne være galt. Og jeg tror det er noget, der er kommet med tiden. Med graviditeterne. Fordi vi aldrig har oplevet, at noget...

Endnu en uge kom og gik, og uge 18+ er gået i gang. Så her kommer en lille dagbog fra uge 17+, som nu er veloverstået. Liv og glade dage Der er for alvor begyndt at komme liv inde bag maveskindet, og jeg mærker hende hver dag efterhånden. Nogle gange som en lidt kildende fornemmelse omkring lysken, andre gange som om hun strækker sig derinde eller skubber numsen ud mod maveskindet. Forleden morgen kunne jeg mærke noget, der uden tvivl var spark. Og det kan efterhånden også anes uden på maven. Min moderkage ligger stadig bagved, tror jeg – og når man ikke har så meget fedt at gøre med på maven, så kan det åbenbart godt mærkes lidt udenpå...

I søndags var hele Danmark ramt af storm, og Vejle var ingen undtagelse. Det ruskede i træerne, og regnen stod ned hele dagen. Og om aftenen kom stormen for alvor, og væltede træer, fik trampolinerne til at flyve… og væltede væggene i vores hus. Væggene, som lige var kommet op at stå :-( Der var ikke meget tilbage af huset udover gavlene. Resten af væggene var væltet af stormen, og knust. Der var ikke noget at stille op, udover at få vores byggesagkyndige til at komme forbi til et eftersyn af varmerør og installationer. Og så var det op på hesten igen for Hybels håndværkere. Mandag eftermiddag var der intet at spore – alt var ryddet sirligt op, og huset...

Så er det endnu engang blevet mandag, og jeg er gået ind i en ny uge. 17+2 siger graviditetsappen i dag – og nu hvor jeg har fået hentet en app, så har jeg også helt styr på, hvor langt henne jeg er ;-) Misdannelsesscanning coming up Om 14 dage står den på misdannelsesscanning, og det bliver dejligt at få et lille kig derind igen. Jeg synes dog ikke, at jeg er helt så ængstelig efter at se selve babyen på scanninger denne gang. Jeg synes jeg har mere “føling” med at alt er, som det skal være. Der er intet, der føles udenfor normalen, og jeg mærker gerne en smule liv på daglig basis. Det er nok mest fordi...

Annonce for Fabula Endnu en uge har vendt snuden mod en snarlig weekend, og kalenderen siger lige pludselig februar. Jeg synes ikke jeg har nået mig andet end at blinke siden det var nytår. Men sandheden er jo, at vi både har været til nakkefoldsscanning, holdt 3 års fødselsdag for Elton, været til kønsscanning, og jeg har haft min første konsultation hos jordemoderen. Så vi har rent faktisk nået en hel del i den første måned af 2020. Og så er huset ved at blive bygget, og fundamentet er allerede støbt, og væggene bliver snart sat op. Hverdagene flyver afsted, og vi forsøger at få så meget tid med børnene, som vi nu kan komme afsted med. I øjeblikket er...

I sidste uge kunne jeg berette om en veloverstået (forstået på den måde, at alt stadig så fint ud) kønsscanning, et forestående jordemoderbesøg og en skepsis omkring at skulle gå på barsel. Denne uge har været præget af en del andre ting end graviditet, fordi jeg har haft en del at se til på jobbet pga. CIFF – vi kan også bare kalde det modemesse ;-) Jordemoderkonsultation og hjemmefødsel Dog har der altså også været lidt tid til at koncentrere mig om graviditeten, for jeg havde nemlig mit første besøg hos jordemoderen i tirsdags Det var, som det også har været de andre gange, mest af alt en snak om lidt løst og fast. I uge 15 er der trods...