Livet som Elliot: Et helt halvt år

I dag har mor fortalt mig, at er lidt en særlig dag. 6 måneder gammel. Der er åbenbart forskel på, hvornår man fejrer at man bliver ældre. Jeg synes nu ikke de gjorde det helt vilde ud af det, i forhold til hvad jeg har set ellers. Til mors fødselsdag fik de store mennesker en helt masse forskelligt mad. I dag fik mor og far ikke engang rigtigt noget aftensmad. Så ja, jeg er altså lidt forvirret. Men vi var på en café da jeg havde fået min morgengrød. Mor har i øvrigt skiftet den klamme havregrød ud med øllebrød og sveskemos. Det er døøøødlækkert skal jeg hilse at sige! Så det spiser jeg faktisk rigtig meget af. Det er med at spise en masse, så hun kan fatte, at det altså er dét hun skal servere. Ikke alt muligt andet pjat.

Men altså, mor og far fik nogle kæmpe burgere. Jeg fik ikke andet end en tår vand. Nærrigrøve, hva? Jeg fik til gengæld ret meget opmærksomhed dernede. Skide fedt når alle folk går og smiler til mig og snakker med mig. Og så var det faktisk ret hyggeligt at sidde med ved bordet oppe i højstolen.

Men ellers sker der ikke så meget nyt tror jeg ikke. Jeg er begyndt at trille hele tiden, og rykke mig rundt omkring. Og så sidder jeg op selv nu. Det er åbenbart en rimelig stor ting, for jeg skal da hilse at sige, at jeg får meget credit for det. Mor roser mig, far roser mig, de andre mødre i mødregruppen roser mig, alle mine bedsteforældre roser mig – det er en ren fest. Så det bliver jeg da bare ved med at gøre. Nemme at tilfredsstille, må man sige.

Mor og far har forresten købt en bil. Og så skal jeg sidde omme i autostolen. Det gider jeg ikke altid. Så brokker jeg mig i 10 minutter inden jeg sætter mig til at lege med mit legetøj. Jeg må da vel også bestemme lidt? De skal ikke altid bare koste rundt med mig når det lige passer dem. Nogle gange ligger jeg faktisk lige og leger imens de lige pludselig vil i Bilka eller noget andet fjollet. Som om jeg gider det når jeg har gang i andre ting. Men jeg har jo ikke så meget valg. Og så skriger jeg lige for at ytre min utilfredshed lidt.

Vi skal snart flytte i et stort hus, har de fortalt mig. Det glæder jeg mig til, for det lyder til, at det er en virkelig god ting? Jeg får åbenbart et værelse at lege på OG et legehjørne i stuen også. Og en have (hvad det så end er). De siger mange ting jeg ikke forstår, men jeg smiler bare fordi de altid lyder så glade når de fortæller mig ting. Og så smiler de aaaaaltid igen. Det synes jeg er dejligt.

Jeg gider ikke rigtigt at de går væk fra mig lige for tiden. Så savner jeg dem ret hurtigt. Så det retter de sig heldigvis efter. Snakker godt nok om lange arme og sådan nogle ting. Men så må de lige bide tænderne sammen. Det er da også hårdt at være 6 måneder og i tigerspring, ikke? Jeg sover i øvrigt heller ikke så godt om natten, men det tør jeg ikke rigtigt snakke for meget om. Mor er ret frustreret, og far er heller ikke ligefrem tilfreds. Så den lader vi bare lige ligge.

Alt i alt går det super fint faktisk. Life. is. good!