En plakatvæg til at opfriske soveværelset!

  Det er efterhånden mere end 9 måneder siden vi flyttede ind i det nye hus, og tiden flyver med 3 børn, det skal ikke være nogen hemmelighed. Derfor bliver indretningen også taget lidt i etaper. Selvom alle rum er indrettet, så var især soveværelset ikke helt færdigt, følte vi. Der manglede noget på eksempelvis væggene. Og Mads gav mig frie tøjler til at lave en plakatvæg på en af væggene. Jeg kan godt have svært ved at visualisere hvordan det skal se ud, sådan for mit indre øje. Så jeg bestilte plakater og rammer på Desenio og brugte deres billedvægsværktøj til at sætte det op inden jeg bestilte. Så kunne jeg nemlig sidde og lege med både plakater med mønstre,...

Et strejf af farve og varme til de hvide vægge

Reklame for Desenio Nu er det efterhånden 3 uger siden vi flyttede ind i det nye hus, og vi er kommet stort set helt på plads. Vi har fået pakket ud, sorteret, smidt ud, kørt til genbrug, indrettet rummene og sat vores personlige præg alle steder. Jeg synes virkelig, at huset føles som os! Det eneste rum der, indtil nu, ikke har fået noget opmærksomhed er fordelingsgangen i børneafdelingen. Der er døre til børneværelser, lille badeværelse og bryggers. Det er et rum, som vi ikke har givet særlig meget opmærksomhed, men egentlig et rum som alle kommer igennem, når man skal ind i huset. Så det er faktisk lidt en skam, hvis rummet bare skulle stå og være hvidt og...

Vi har fået bordplade – og et sparetip til bordplader!

Reklame, da der er rabatkode involveret.     Så kom den store dag endelig. Dagen hvor vi fik monteret bordplade på vores køkken. Som jeg skrev i tidligere indlæg, så har vi valgt at købe vores bordplade udenom køkkenfirmaet, fordi prisedifferencen var ret stor. Vi fandt hurtigt ud af, at vi gerne ville have en satinpoleret Nero Assoluto bordplade, og blev bekendte med en lokal stenhugger, som var leveringsdygtig. Vi har benyttet Trekantens stenhuggeri, som leverer alt indenfor stenbordplader: granit, dekton, skifer – you name it. Og bordpladerne bliver leveret med vaske monteret (vi valgte Blanco – man må også selv komme med en vask, hvis man hellere vil) :-) Derfor endte det altså med, at vi købte bordpladen andetsteds...

Sparetips til nybyggeri: inventar

I denne uge har vi fået vores inventar monteret i huset. Det er kun tirsdag, og det er færdige i løbet af i dag. Jeg kan i øvrigt kun rose Hybel på den front. Tidsplanen holder max – og ofte mere til! Vores inventar bestilte vi hos HTH tilbage i november, så vidt jeg husker. Vi bestilte alt hos HTH, undtaget bordpladen. Vi ville ikke have en laminat, men gerne en bordplade der kan holde til lidt mere. Jeg havde forelsket mig i en Nero Assoluto satinpoleret granitbordplade. Sådan en rakte budgettet ikke til hos HTH. I stedet bestilte vi den hos det lokale stenhuggeri, hvor den lå til ca. halvdelen af prisen, endda inkl. Blanco vaske. Prisen kan være...

Nybyggeri: Hvorfor du skal hyre en byggesagkyndig

Tidligt i vores forløb med indhentning af tilbud på nybyggeri kunne vi læse, at nogle valgte at hyre en ekstern byggesagkyndig til at føre tilsyn med byggeriet. Det kunne vi hurtigt se fidusen i, for der er virkelig mange byggetekniske ting man bliver nødt til at læse op på, allerede før byggeriet starter – og inden kontrakten er skrevet under. Hvorfor byggesagkyndig? Derfor valgte vi også ret hurtigt, at vi gerne ville bruge pengene på en ekstern byggesagkyndig når vi ikke selv har noget kendskab til byggeri eller håndværk. Tanken om, at vi undervejs i byggeriet kunne være sikre på, at alt bliver udført som aftalt var helt klart noget, vi godt kunne lide. Og så skal man nok også...

Om nybyggeri i en coronatid.

Vi er efterhånden ved at være langt med huset. Der er lukket helt af med både tag, vinduer og døre, og lofterne er sat op. Det er et par uger siden hverdagen i Danmark ændrede sig markant for os allesammen, og vi har været både sændt og nervøse for, hvad det mon ville komme til at betyde for byggeriet. Og om det ville komme til at betyde noget. Indtil videre har det ikke som sådan betydet noget. I hvert fald ikke for tidsplanen, som vi stadig følger – de er ikke sakket bagud, og byggeriet ruller derud af hver dag, selvom der kommer nye håndværkere på som opgaverne skrider fremad og ændrer karakter. I dag går murerne i gang med...

Nybyggeri: Sådan ser vores plantegning ud

En begyndelse på en lang rejse Da vi opstartede processen med nybyggeriet havde vi mange møder med forskellige byggefirmaer, og brugte lang tid på at afsøge markedet. Da valget var faldet på Hybel brugte vi lang tid på at foretage materialevalg, finpudse kontrakten, og på at få lavet en plantegning sammen med Hybel. Hvis I har fulgt med i længere tid herinde, så vil I måske kunne huske, at det jo tog os omkring et halvt år at sælge vores hus. Så tid havde vi rigeligt af. Det er ikke fordi, vores plantegning er noget særlig kompliceret. Det er et ganske almindeligt 1-familieshus, med sadeltag og lyse mursten (eller, der kommer i hvert fald lyse mursten på ;-) ). Der...

Nybyggeriet: Status 7 uger efter opstart

7 uger er passeret siden “vi” gik i jorden med byggeriet. Vi har ikke haft særlig meget med noget som helst at gøre, eftersom vi jo har betalt os fra alt. Inkl. en byggesagkyndig til at holde øje med sagerne for os. Det er i øvrigt nogle af de bedste penge vi længe har brugt. Sikken ro det giver. I denne uge er huset lukket af, forstået på den måde, at der er kommet undertag på, og vinduer og døre er blevet monteret i dag. Der er kommet midlertidige tagrender på, og de næste ting på tegnebrættet er tagsten og isolering samt opmuring. Og så er det jo ved at ligne et hus udefra. Indenfor er der naturligvis masser at...

Nybyggeriet efter stormen

I søndags var hele Danmark ramt af storm, og Vejle var ingen undtagelse. Det ruskede i træerne, og regnen stod ned hele dagen. Og om aftenen kom stormen for alvor, og væltede træer, fik trampolinerne til at flyve… og væltede væggene i vores hus. Væggene, som lige var kommet op at stå :-( Der var ikke meget tilbage af huset udover gavlene. Resten af væggene var væltet af stormen, og knust. Der var ikke noget at stille op, udover at få vores byggesagkyndige til at komme forbi til et eftersyn af varmerør og installationer. Og så var det op på hesten igen for Hybels håndværkere. Mandag eftermiddag var der intet at spore – alt var ryddet sirligt op, og huset...

Nybyggeri: Så er vi endelig i gang!

Første spadestik Langt om længe nåede vi til januar, og dermed også til opstart på byggeriet. Og vi er simpelthen gået i gang nu – eller, altså håndværkerne er gået i gang. Der er gravet ud til huset, lagt sand på hentet jord osv. Og i næste uge er der støbt fundament – det tror jeg bliver godt for især drengene. Så kan de bedre se, hvordan huset kommer til at se ud i formen. Og så kan de også komme til at se, hvor deres værelser skal ligge, hvor stuen skal være osv. Alting bliver altid lidt nemmere at forestille sig, når der kommer en smule visuelt på bordet. Hvis I ikke har fulgt med i vores nybygger-projekt endnu,...