Livet som Elliot: I dag er jeg 3 måneder

I dag er jeg 3 måneder gammel. Jeg kan grine. Jeg kan smile. Men jeg har ikke helt styr på det der med at gribe fat i ting. Det kommer nok snart. Jeg øver mig i hvert fald på det hver dag, og jeg gør det bedste kan. Hende med det lange hår og ham med skægget er meget begejstrede, hver gang jeg smiler. Der skal vitterligt stort set ingenting til for at fornøje dem. De er nogle lidt sjove nogen. Jeg har fundet ud af, at de åbenbart er min mor og far. Det kalder de i hvert fald sig selv. Det er også mægtigt pænt af dem at tage sig sådan af mig. Men jeg ved faktisk ikke helt, hvem der ellers skulle gøre det. Og ærligt talt, så vil jeg faktisk heller ikke undvære dem!

Jeg får af og til besøg af folk, som, de siger, er min familie. De er meget sjove, men jeg er først lige begyndt at kunne kende dem, så jeg får nok snart bedre styr på, hvem de allesammen er. Det er i hvert fald på min to-do liste. Jeg er kommet så langt, at jeg har fundet ud af, at jeg både har bedsteforældre, onkler, en moster, oldeforældre, og så er der en masse fætre og kusiner. Mine onkler og min moster har allesammen kærester også. Så I kan nok forstå at der er ret mange at holde styr på. Jeg tror jeg har en stor en af de der “familier” de snakker så meget om. Dem tænker jeg, at jeg nok kan få glæde af.

Mor og far er meget legesyge. Nogle gange lægger jeg mig til at sove for at slippe for deres konstante smil og stemmer. Jeg kan nærmest ikke kigge på dem uden, at de bliver helt kuldrede. Gad vide om de stopper med det engang?

Ellers går det meget godt. Jeg spiser stadig ret tit, og nogle gange bliver jeg sur på min mor når maden ikke kommer hurtigt nok. Så finder hun sådan en smart flaske frem. Har I set sådan nogle? De er skide smarte siger jeg jer! Maden kommer lynhurtigt, og det er altså lækkert, når man er så utålmodig og træt og sulten på én og samme tid.

Jeg sover hele natten nu. Jeg er så meget ovre det pjat med at spise om natten. Det er altså for pattebørn. Jeg får godt nok stadig bryst, men jeg er jo altså 3 måneder nu. Og så har jeg hørt at man ikke er en lille baby mere.

Apropos det der med ikke at være en lille baby mere, så er jeg faktisk heller ikke en lille gnom længere. Jeg vejer hele 5,8kg. og er 61 cm lang. Jeg har også fået en dobbelthage, som jeg har arbejdet pænt længe på at anlægge mig. Det er har krævet hårdt arbejde siger jeg jer!

Mig og min mor.