At arbejde hos Moss Copenhagen #boykotmoss

I går var der på DR1 fokus på Moss Copenhagen. Det var programmet “kontant” der havde kigget virksomheden nærmere efter i sømmene. De havde valgt at fokusere på arbejdsforholdene, men det er desværre ikke kun der problemerne findes. Jeg var en af de 35 der har sendt min historie til DR. Til de der skulle være interesserede kommer min historie her.

Jeg har været ansat hos Moss Copenhagen i 1 år. Jeg opsagde min stilling for et par uger siden, og overgår til min a-kasse i stedet når jeg om lidt er færdig med min bachelor. Jeg er ikke traumatiseret som nogle af de andre piger. Jeg er ikke blevet mobbet, og jeg har haft gode kollegaer. Jeg har bare haft en super nederen ledelse!

Jeg startede mit “Moss-eventyr” i lagersalgsbutikken i Århus. Jeg arbejdede med nogle søde folk (og det er bestemt ikke de ansatte jeg på nogen måde kritiserer i dette indlæg. Det er vigtigt at understrege!). Vi hyggede os faktisk gevaldigt når vi var på arbejde, selvom vi af og til havde seriøst travlt og ofte ikke var mere end 2 på arbejde af gangen. Kunder er meget forstående når priserne er SÅ lave. Så kan de godt affinde sig med mangelfuld service.

Problemerne bestod i, at Michael kunne finde på at lægge billeder på instagram af varer som vi reelt set næsten havde udsolgt. Eksempelvis blev der uploadet et billede af et par ruskindsstøvler, som vi kun havde i str. 40 og 41, og i øvrigt kun havde få par tilbage af. Da jeg gjorde ham opmærksom på dette og foreslog, at han i stedet uploadede et billede af en taske vi havde masser af fik jeg svaret at “man jo ikke kunne regne med hvad man fandt til et lagersalg”. Det er jeg helt med på! Men hvorfor lokke kunderne ind i butikken med varer man ved der ikke er tilgængelige længere?

Vi måtte heller ikke lægge kontanterne i bankboksen sammen med pengene fra de rigtige Moss butikker, selvom pengene kom i hver deres pose. Så pengene skulle vi have til at ligge et hemmeligt sted i kælderen af butikken. Kælderen, og dermed pengene var ikke aflåst. Jeg ringede og udtrykte min bekymring omkring de mange penge vi havde til at ligge i butikken. Vi var bange for, at det skulle rygtes, at vi havde så mange kontanter til at ligge. Vi havde på et tidspunkt kontanter for en hel måned i kælderen. Efter mit opkald gik der flere uger før pengene blev hentet. Når jeg tænker tilbage var det jo helt grotesk at have ansvaret for SÅ mange penge der i princippet var frit tilgængelige!

Vi skulle selv slæbe kasser op og ned af stejle trapper til kælderen. Kasserne var tunge og store, og der kom af og til 50 kasser af gangen! Men sådan var det altså bare – og man tænkte egentligt bare “nå ja, det er jo typisk Moss”.

Da lagersalget lukkede kom jeg i en anden Moss butik i Århus. Pigerne var så søde, og butikken var minimalistisk og rå – mega stilet ved første øjekast. Da man kom ud på lageret begyndte det ligeså stille af krakelere. Lageret sejlede, der var rodet overalt, det flød med store papkasser fyldt med reklamationer. Kasserne blev stort set aldrig afhentet, og det var praktisk talt umuligt at komme ind og ud af personaleindgangen. Og når vi nu taler om reklamationer, så er det for Moss kunder nok ikke ukendt at returneringspolitikken er helt skidt, og at der i øvrigt ofte er reklamationer på varer!

I butikken var der koldt om vinteren – som i virkeligt koldt! Dobbeltdøren skulle stå åbent altid, og varmeblæseren over døren virkede ikke. Vi var delt op i “zoner” – dvs. 1 pige i indgangen, 2 piger ved smykker, 1 piger ved prøverum, 1 pige til at hænge tøjet på plads efter prøvning, 1 pige ved sko og 2 piger ved tøjkassen. Man måtte ikke overskride sin zone, og derfor kunne man heller ikke hjælpe en kunde med tøj hvis man stod ved smykkekassen. Det blev mange kunder, forståeligt nok, sure over. Men det betød altså også, at pigen i indgangen skulle stå en hel dag i en 15 graders “varme” uden overtøj.

Vi skulle skrive bonner i hånden, og disken var alt for lav. Vi stod altså foroverbøjet i mange timer i træk, i en vildt uergonomisk stilling på hårdt betongulv, hvor der ikke var noget underlag at stå på, som der ellers bør være. Selv da vi var 3 gravide i butikken med termin samme måned stod vi ofte i mange timer og skrev bonner i en vanvittig stilling.

Da jeg blev sygemeldt pga. for mange plukkeveer og dermed frygt for at jeg skulle føde før tid, var der heller ikke glade miner fra ledelsen. Det var ikke nogen hemmelighed at det var ret upraktisk for dem, at jeg skulle sygemeldes. Jeg fik da også en besked om at “løn under sygdom ikke udbetales.”. Jeg fik af vide at det blot ville registreres, at jeg ikke havde nogle vagter, og dermed ikke skulle have løn. Jeg måtte informere dem om lovgivningen under funktionærloven, og 3 måneder efter fik jeg min løn. På det tidspunkt var jeg både gået på barsel og havde født…

Jeg synes det er så vigtigt, at der kommer fokus på virksomheder som Moss Copenhagen. Og hvis dette tilfælde ikke er enestående, så skal vi altså til at have et kig på modebranchen og vilkårene som åbenbart er accepterede i denne branche!