Noget om en børnefødselsdag, oreokage og gaver

I dag er det d. 12. Marts. For 365 dage siden så Elliot for første gang dagens lys på en varm forårsdag på Skejby Sygehus. I dag, 1 år senere er vi forældre til en dreng på 79 cm og 11 kg. Han er ikke længere en baby, men en vaskeægte tumling. Vi har haft besøg af begge familier i dag, og Elliot virkede til at nyde opmærksomheden og aktiviteten. Han er jo vant til at gå rundt med os to kedelige voksne herhjemme ;-) Dagen bød på brunch, kaffe og kage. Ret traditionel børnefødselsdag tror jeg – i hvert fald når børnene stadig ikke aner hvad der foregår. Hvis I følger med på instagram (@incredibaby) eller på snapchat (sanneagersnap),...

Min baby bliver 1 år?

Snart bliver Elliot 1 år. D. 12/3 er det et år siden vi pakkede tasken, blev hentet af en taxa kl. 9.45, og kl. 10.00 stod med svedige håndflader ved indgang 9 på Skejby Universitetshospital. Denne gang skulle vi ikke ind på akutmodtagelsen til en af vores utallige ekstrascanninger. Denne gang var det den ægte vare. Vi ville ikke komme hjem før vi havde et barn i armene. Og den tanke var dælme lækker når man stod der med vand i kroppen og læber på størrelse med Kylie Jenner. Vi skulle denne gang gå op ad trapperne som førte op til himmeriget for gravide: Fødeafdelingen. Og nu tænker I måske “Det er da ikke ligefrem himmerige at føde?” Og nej,...

Detaljer fra et børneværelse.

Det er ved at være et par måneder siden vi flyttede ind i huset, og der har været mange ting der skulle gøres færdige. Og vi er stadig ikke 100% færdige, men det bliver vi nok aldrig. Der er nemlig nogen (læs: mig) der gerne vil have nyt køkken. Men der er noget vi endelig ér blevet færdige med. Og det er Elliots værelse, den heldige lille kartoffel. Jeg har løbende købt mange småting til Elliots værelse, når jeg lige er faldet over dem. Det har været i Søstrene grene, Salling, Netto og lign. Jeg ville gerne lave et børneværelse, hvor der både skulle være plads til farver, men hvor jeg også kunne få lov at gøre det lidt fint...

Madplan til baby: 4 måltider

Elliot er kommet op på 4 måltider om dagen. Af og til glipper der et måltid hvis han sover længere end han plejer, eller går tidligere i seng om aftenen. Det har taget halvanden måneds tid at komme op på 4. måltid. Hans mave har ikke reageret med forstoppelse eller andet, så det ser ud til, at han har været klar til det. Det svinger lidt hvor meget han spiser, men ca. halvanden-2 dl. pr. måltid. Hans måltider ser således ud: Morgemad: Øllebrød med 3 skefulde MME pulver, sveskemos og sommetider en smule frugtmos. Koldpresset kokosolie som fedtstof Frokost: Sød kartoffelmos (+sveskemos) med kødbolle, torskerogn eller laks (hvis han ikke får kød om aftenen). Smør som fedtstof. Aftensmad: Sødkartoffel/gulerod/kartoffelmos med kyllingeboller...

At vågne op til et smil…

…er en af de ting, der gør det ekstra fedt at være forældre. Også selvom klokken ikke engang er 6.00, og krapylen er klar til at stå op og blive underholdt. Elliot er begyndt at pludre højlydt hver morgen – han har virkelig fundet ud af, at han kan gøre ting med sin stemme og lave forskellige toner. Det er så sjovt at lytte til! Og så smiler han. Åh hvor han bare smiler om morgenen. Med det samme han vågner er han ét stort smil – som hurtigt forsvinder hvis man ikke lige er hurtig nok med maden ;-) Efter han har spist, ligger vi gerne og snakker i lang tid, indtil vi er klar til at trille ud...

Livet som Elliot: I dag er jeg 3 måneder

I dag er jeg 3 måneder gammel. Jeg kan grine. Jeg kan smile. Men jeg har ikke helt styr på det der med at gribe fat i ting. Det kommer nok snart. Jeg øver mig i hvert fald på det hver dag, og jeg gør det bedste kan. Hende med det lange hår og ham med skægget er meget begejstrede, hver gang jeg smiler. Der skal vitterligt stort set ingenting til for at fornøje dem. De er nogle lidt sjove nogen. Jeg har fundet ud af, at de åbenbart er min mor og far. Det kalder de i hvert fald sig selv. Det er også mægtigt pænt af dem at tage sig sådan af mig. Men jeg ved faktisk ikke helt,...

Sagt i privaten…

Når man er forældre bliver der af og til sagt nogle ting, som bare kun er okay, når de bliver sagt til eller om en lille baby. Her kommer nogle af de seneste: – “Er du en lille tisse mand?” – sagt af mor, fordi barnet trængte til en tør ble. – “Elliot, hader du mig?” – sagt af mor, fordi barnet ikke ville stoppe med at skrige. – “Prøv at se hans små mandebryster” – sagt af far, med beundring og stolthed i stemmen. – “Elliot, Elliot, what are they feeding you?” – Kan I selv gætte melodien? Ofte sunget af både mor og far, fordi barnets prutter lugter som en polsk havearbejders – “Elliot, du er så flot”...

Luftballoner, sommertøj og webshops.

I en af de pakker jeg modtog i dag, lå der det fineste sengetøj fra Konges Sløjd – fyldt med små luftballoner. Sengetøjet er bestilt hos en af mine yndlings webshops Chickids. webshoppen har simpelthen de fedeste mærker, og man kan mærke at der bliver lagt et arbejde i, at håndplukke nogle få lækre og anderledes mærker i stedet for en kæmpe webshop med alle mærker. Det kan godt være lidt uoverskueligt synes jeg. Anyways – jeg kunne allerede bestille sengetøjet søndag. De fleste andre webshops havde ellers først åbnet for bestilling mandag – og lad mig sige det sådan: Sengetøjet bliver rippet væk med lynets hast! Jeg forstår nu godt begejstringen, for designet er simpelthen så lækkert! Minimalistisk design, perfekt til...

Elliot 1 – 0 Mor

Det startede egentligt ud som en ganske glimrende dag. Chefen sov til kl. 5.00, og derefter til kl. næsten 8.00. Tre kvarter efter startede der lidt brokkeri fra hans side, og vi tog og en lille lur til omkring 9.30. Lidt ekstra mad til ham, og så skulle vi ellers ud at trille. 2 sms’er var nemlig tikket ind – pakker klar til afhentning. Sådan – dagen var stadig optur. Men derefter er det gået sådan rimeligt jævnt nedad bakke. Der har været skrig og skrål – mest fra E, og ikke så meget fra mig. Han har skreget non-stop i et godt stykke tid da jeg må kapitulere og ringe til den beskæggede og bede ham komme hjem til...

Når to bliver til tre

Ret kliché emne at tale om, når man bliver forældre – I know. Men ikke desto mindre er det også et virkeligt relevant emne. Og sådan er det jo typisk med klichéer – der er en grund til, at det bliver talt og skrevet om igen og igen. For hvordan er det egentligt at gå fra at være kærester og have al tid i verden til hinanden, til at have alt andet end tid til hinanden? For man har altså travlt med en lille ny chef i huset. Det er ikke længere mor og fars behov der tæller, men derimod barnets behov i enhver situation – det er der jo såmænd ikke noget nyt i. Men hvordan er det så lige,...