2 år og 5 måneder. Så gammel er vores Elliot efterhånden blevet. Vores førstefødte søn, og mennesket der vendte vores liv på hovedet. Sådan er det med det første barn man får. De vender alting op og ned, og lærer én nogle nye ting om livet. Lærer én rigtig mange ting om, hvad kærlighed er. Elliot blev født på en solskinsdag i marts. Faktisk blev han født om aftenen, men da vi lå på fødegangen talte vi om, at det da var en usædvanlig flot dag i marts måned, hvor det ellers havde regnet en del. Han var blå da han kom ud, men fik hurtigt farve da han kom over på mit bryst og fandt sin plads. Den sidste...

… ja, eller egentlig 6,5 måneder. Elton vokser med lynets hast, og jeg kan sgu ikke helt følge med, faktisk. Tiden flyver afsted, selvom det nok er den største kliché af alle. Men det er nu ganske vist, at man for alvor kan se hvor hurtigt tiden går, når først man har fået børn. De er i sandhed beviser på, hvor meget der kan ske på kort tid! Elton er blevet en lille bestemt herre, i forhold til det meget meget stille spædbarn han var. Han er glad for mad, og spiser 3 måltider om dagen med ske nu. Han vejer da også 8,8 kg og måler 74 cm. Så der skal naturligvis noget indenbords ;-) Han er kravlet et par kurver...

Da Elton blev født brugte han de første 2 timer på at spise. Uafbrudt, faktisk. En sulten fyr, fandt vi ud af. Og sådan kunne han kendetegnes de første mange måneder. Sulten, og god til at spise. Ved brystet, for sutteflaske ville han ikke kendes ved. Overhovedet. Vi skal til bryllup her i august, og skal selv giftes i oktober. Det var dog mest brylluppet i august der gjorde, at vi altså helst skulle have lært ham det med den sutteflaske. Jeg har ikke lyst til at tage til min brors bryllup med en baby på armen. En baby på over 7 måneder, that is. Jeg synes (og det er jo blot min personlige holdning), at han er stor nok...

Så er vi kommet hjem på adressen igen, efter næsten en uge væk herfra. Vi har været i vestjylland sammen med Mads’ familie. I sommerhus. En dansk ferie, når det er allerbedst. Vejret var ikke med os alle dage, men vi havde en enkelt dag med ret godt vejr. Den dag tog vi på cykeltur med Elliot. Vi lejede en cykel med cykelstol, og jeg lånte svigermors lækre cykel. Vi cyklede 10 km hver vej, og brugte nogle timer i Bork Havn. Med badning (for Elliot) og hvad der må være den største gammeldags vaffelis jeg nogensinde har fortæret. 2 (store) is-kugler, softice, oreo-drys og guf i top og bund. 33 kr. Bum. Det er fandme billigt her i jylland....

Først og fremmest: tak fordi I har taget jer tid til at stille spørgsmål. Og tak fordi I følger med, selvom aktiviteten herinde ikke er hvad den engang var. Men jeg er her altså endnu, og jeg er stadig meget glad for at have bloggen. Det er så hyggeligt at skrive sine tanker ned, og at andre derefter gider bruge sin dyrebare tid på at læse det. Det er virkelig specielt, og virkelig fedt. Så tak for det! Nedenfor har jeg svaret på jeres spørgsmål, og jeg håber I kan bruge det til noget :-) For det første – tak for en skøn blog! :-)  Hvordan tror du, at I får familiepuslespillet til at gå op, når du starter på...

Phew. Dagene går, og bloggen her står mere stille end den nogensinde har gjort. Men jeg kan se, at I stadig kigger ind forbi – det er jeg virkelig glad for! Det er nok sådan det bliver fremover, herinde. At jeg skriver når jeg har noget på hjerte, og bruger domænet her som talerør. Jeg er så heldig, at I er en hel del der læser med her og på Instagram, og det giver mig mulighed for at skrive når jeg lyster og råbe op når jeg har behov for det. Der foregår nogle ret fede debatter i kommentarsporet på instagram, og det er så spændende at læse. Det er ved at være noget tid siden, at jeg har åbnet...