Så er vi kommet hjem på adressen igen, efter næsten en uge væk herfra. Vi har været i vestjylland sammen med Mads' familie. I sommerhus. En dansk ferie, når det er allerbedst.
Vejret var ikke med os alle dage, men vi havde en enkelt dag med ret godt vejr. Den dag tog vi på cykeltur med Elliot. Vi lejede en cykel med cykelstol, og jeg lånte svigermors lækre cykel. Vi cyklede 10 km hver vej, og brugte nogle timer i Bork Havn. Med badning (for Elliot) og hvad der må være den største gammeldags vaffelis jeg nogensinde har fortæret. 2 (store) is-kugler, softice, oreo-drys og guf i top og bund. 33 kr. Bum. Det er fandme billigt her i jylland.
Som I nok kan se, kan man godt blive ret træt når man er 2,5 år og har været med på sådan en lang tur. Han sov 15 minutter, og jeg er bange for det ikke har været den mest behagelige stilling.
Drengene har været en fornøjelse at have med. Bortset fra et par putninger der ikke har været de fedeste, så har der faktisk ikke været noget at sætte en finger på. Elton sover ikke skide tungt om aftenen før der er gået et par timer, så det ender ofte med en smule renden frem og tilbage. Men det er der ikke noget underligt i, for han er 6 måneder gammel, og sådan er de vist ofte i den alder. Elliot var i hvert fald lige sådan. Faktisk endte vi med at putte ham i barnevognen og lade ham stå ude foran havedøren indtil vi alle gik i seng. Der var mere ro udenfor, for et sommerhus er jo altså temmelig lydt. Til gengæld sover Elton stadig godt om natten, hvilket er skæppeskønt, som man siger. Elliot endte vi faktisk også med at trille en tur i barnevognen fordi der var lidt for meget larm i huset, og han en aften havde været mildest talt umulig at putte. Sådan rigtig umulig. I dag bliver hen puttet som vi altid gør i hans egen seng på eget værelse, og han sover nu.
Vi har ikke som sådan været på tur med begge drenge før, så det var nyt for os. Vi bed ikke over mere end vi kunne tygge - det er min oplevelse her bagefter. Jeg er bestemt klar til at tage på tur igen - selvom det bestemt også er rart at komme hjem til vante rammer igen. Børneputning er nu engang bare nemmest derhjemme. Der var dog rigeligt med kølig rosé, og så kan man jo altså klare det meste...
Elton brugte også turen på at spise mere flaske end nogensinde før. Faktisk ville han ikke ammes udover om natten. Ammestrejke, hedder det åbenbart. Og sådan noget går måske over. Eller også gør det ikke over før efter en del tid, hvorefter moren muligvis har kastet håndklædet i ringen. Så jeg havde sådan set affundet mig med at amningen snart var slut. Jeg har ikke overskud til at kæmpe en helt masse for at fortsætte amningen, og pumpe ud osv. Det kan jeg ikke overskue med 2 børn. Ikke når Elton er "så gammel". Men i dag har han spist ved brystet. Midt på dagen. Så måske han bare skulle hjem i ro og fred. Nu må vi se - jeg har det fint med begge scenarier :-) Så længe han får mad, så er moren glad. (det rimede endda). I skrivende stund er Elton puttet uden de store dikkedarer, men lad os nu se hvor længe det varer - måske står jeg og putter igen om en time ;-) Men lige nu, der vil jeg nyde freden og roen og smække benene op i sofaen.
Må I have en skøn (omend grå) juliaften.
