"Således d. 16. juli 2020 kl 16.29 fødes en levende pige"

Et grønnere i morgen

Annonce for Libero

De forgangne tre uger har vi haft gang i et projekt. Et projekt, vi har lavet i samarbejde med Libero og deres #imorgenprojektet. Projektet gik i al sin simpelhed ud på, at vi skulle leve mere grønt og bæredygtigt i 3 uger. Vi måtte selv vælge hvordan vi ville gøre det, for det skulle være noget der gav mening for os som familie.

Hele projektet udspringer, som skrevet, fra Liberos #imorgenprojektet som går ud på, at Libero hele tiden forsøger at gøre tingene endnu bedre – sammen med os, som forældre. Fordi der også skal være et godt “i morgen” for vores børn. Et godt sted, at vokse op!

Libero anvender 100% vedvarende elektricitet på sine blefabrikker, og deres bleemballager er lavet af mere end 50% vedvarende materialer – bl.a. ansvarligt dyrkede sukkerrør.

Der er ingen tvivl om, at Libero gør en indsats. Men hvad har vi så gjort, som familie?

Vi satte os disse mål, da vi skulle i gang med projektet:

  • Spise mindre kød
  • Sortere vores affald endnu bedre
  • Minimere madspild
  • Samle affald, når vi går ture

Alle disse mål var nogle, vi følte var realistiske. Opnåelige for os, som familie. For det kan måske godt føles som om, at det er en umulig opgave at leve mere bæredygtigt, og at “så kan det heller ikke betale sig”. Men hvis vi alle gør et eller andet, så tror jeg fuldt og fast på, at det batter noget i sidste ende. Kan I sortere mere affald? Spise uden kød nogle dage i ugen – eller bare en enkelt dag i ugen? Kan du vande dine blomster med vandet fra din tørretumbler, eller bruge gamle madpakkeposer til dine brugte bleer? Mange bække små – og det betyder formentlig ikke en helt masse for din hverdag.

Måske skal vi i virkeligheden forsøge at lære lidt af vores ældre generation. Lære lidt fra dengang, hvor pengene var små, man ikke havde råd til eksempelvis kød i lange baner, og hvor man brugte al maden så det ikke gik til spilde.

Råd fra jer til jer:

  • Madplan
  • Tag cyklen i stedet for bilen
  • Farv plettet tøj med overskudskaffe
  • Brug spild vand/tørretumblevand til at vande blomster
  • Handl datovarer
  • Vask tøj tidlig morgen eller sen aften
  • Brug genanvendelige vatrondeller
  • Brug glassugerør

Jeg ved, at især de kødfrie dage kommer til at vare ved. Vi har fået gang i så mange retter, som efterhånden sidder mere og mere “fast” i vores hjerner. Eksempelvis vegetarlasagne og linser i karry. Jeg drømmer lidt om et vegetarisk madlavningskursus, hvor jeg lærer lidt mere om at bruge grøntsager på forskellige måder.

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Således d. 16. juli 2020 kl 16.29 fødes en levende pige"