Et grønnere i morgen
Annonce for Libero
De forgangne tre uger har vi haft gang i et projekt. Et projekt, vi har lavet i samarbejde med Libero og deres #imorgenprojektet. Projektet gik i al sin simpelhed ud på, at vi skulle leve mere grønt og bæredygtigt i 3 uger. Vi måtte selv vælge hvordan vi ville gøre det, for det skulle være noget der gav mening for os som familie. Hele projektet udspringer, som skrevet, fra Liberos #imorgenprojektet som går ud på, at Libero hele tiden forsøger at gøre tingene endnu bedre - sammen med os, som forældre. Fordi der også skal være et godt "i morgen" for vores børn. Et godt sted, at vokse op! Libero anvender 100% vedvarende elektricitet på sine blefabrikker, og deres bleemballager er lavet af mere end 50% vedvarende materialer - bl.a. ansvarligt dyrkede sukkerrør. Der er ingen tvivl om, at Libero gør en indsats. Men hvad har vi så gjort, som familie? Vi satte os disse mål, da vi skulle i gang med projektet:- Spise mindre kød
- Sortere vores affald endnu bedre
- Minimere madspild
- Samle affald, når vi går ture
- Madplan
- Tag cyklen i stedet for bilen
- Farv plettet tøj med overskudskaffe
- Brug spild vand/tørretumblevand til at vande blomster
- Handl datovarer
- Vask tøj tidlig morgen eller sen aften
- Brug genanvendelige vatrondeller
- Brug glassugerør