PART 2: 11 irriterende ting, folk siger til en nybagt mor.

Det virkede som om, at emnet her altså ikke er helt udtømt. Jeg tænkte derfor, at en part 2 er på sin plads. Der er SÅ mange velmenende kommentarer, men faktisk er problemet nok, at man hører de samme kommentarer igen og igen. Og når det f.eks. kommer til barnets mad, så bekymrer det faktisk mere end det gavner, når det bliver kommenteret. Og bare rolig, jeg er glad for at folk viser interesse for mit barn! Men som mor har jeg oplevet, at det er de samme ca. 50 kommentarer der kører i ring ;-)

Here it goes…

“Årh ha, lille mand. Du er da stadig sulten, hva? Du var da slet ikke færdig med at spise” – Altid så rart, når der bliver kommenteret på amning, ved at tale til mig gennem mit barn. Som 1. gangs mor er jeg nemlig slet ikke særlig usikker eller ny i den her amme-verden
“Ja, man skal jo sørge for, at de får nok at spise, så de kan vokse sig store” … og her gik jeg ellers og troede, at næring var et sekundært behov for en nyfødt. Det er jo ikke fordi jeg ikke forstår, hvad der menes – men man hører bare de samme kommentarer 1000 gange! ;-)
“… og det er jo også helt okay, hvis man kan se på kroppen, at man er blevet mor…” – For vi går jo alle og drømmer om, at få en mor-krop…
“Han sutter på sine fingre, han er nok sulten” – Det er virkeligt venligt af dig, at bekymre dig. Men jeg har altså styr på mit barns spise-behov, og jeg lover, at han får mad sådan ca. konstant. Babyer sutter på praktisk talt alt.
“Det er selvfølgelig træls, at du ikke har sovet i nat. Men så er det jo godt, at du bare går hjemme på barsel og ingenting skal.” – Walk a mile in my shoes bro’. Jeg skal ikke ingenting! ;-)
“Nå, jamen havde du da ikke regnet med, at det gjorde ondt at føde?” – Nej, jeg havde da regnet med at det var en ren fornøjelse…
“Kvinder klarede sig jo fint uden bedøvelse før i tiden” – Godt for dem. Stik mig den epidural!
“Har han ikke for lidt tøj på?” – Sig det i det rigtige toneleje, og det er en venlig bekymring. Sig det i det forkerte toneleje, og det eneste jeg hører er “ravnemor”.
“Ej, savner du ikke bare at gå i byen og være ung igen?” – Jo, her efter en graviditet, hvor jeg har glædet mig sindssygt til at møde mit barn, så kan jeg bare ikke vente med at komme i byen nu hvor han er her. Hvis man ikke går i byen er man jo ikke ung længere. Eller..
“Men det ér jo altså heller ikke en sygdom at være gravid” – Nej, men det kræver satme noget energi at vokse et – du ved… menneske…
“Man glemmer heldigvis smerten fra fødslen når først det er overstået” – Gør man virkeligt det? Altså jeg husker det tydeligt endnu. Gør jeg det igen? Hellere end gerne. Men det er sgu pga. produktet, og ikke fordi jeg har glemt at veer gør pissefucking ondt! Og lidt (okay meget) fordi jeg ved, at jeg har muligheden for epidural hvis jeg som denne gang ikke kan klare mosten ;-)