Projekt hus: De indledende manøvrer

11 irriterende ting, folk siger til en nybagt mor

Der er de typer mennesker, som bare ikke rigtigt forstår det. Og som nok siger det i bedste mening, men faktisk mest af alt er lidt irriterende ;-)

  • “Hva så? Opfører han sig pænt? Sover han igennem, eller er han hård?” – Han er en nyfødt baby. Ja, han er hård. Ja, han har brug for tryghed i løbet af natten engang imellem, og ja, han skriger engang imellem. Så ja, det er hårdt. Men han opfører sig præcist som en nyfødt baby bør opføre sig.
  • “Årh, så går du bare derhjemme og hygger dig på barsel?” – Jeg forstår godt, hvad folk mener. Og ja, det er da hyggeligt. Men det er altså et fuldtidsjob at tage sig af sådan en lille én.
  • “Man kan da ikke se du lige har født.” – Og så står man der. Og ved egentligt ikke heeelt hvad de præcist mener, og hvad man skal sige. Det er en kompliment, I know. Men det ér sgu en lidt underlig kommentar. Prøv med “du ser dælme godt ud” – det er meget nemmere at svare på, og en reel kompliment.
  • “Ammer du så?” – Skide irriterende spørgsmål for de der ikke ammer. Det synes jeg i hvert fald, efter jeg er stoppet.
  • “Gjorde det ondt at føde?” – Ja, det føltes nogenlunde som at skide en kommode.
  • “Ej, han skal da heller ikke sove hele tiden, skal han?” – Jo, det skal han. Tør du vække ham?? I dare you.
  • “Nå, det var da noget træls noget at han har været vågen i nat. Men så kan du jo tage en lur i løbet af dagen.” Nej, egentligt ikke. For barnet skal have sutten, trilles og vugges hvert 30. minut. Hvis man på et tidspunkt begynder at kunne nå en lur imens barnet sover til middag, så glæder jeg mig altså meget!
  • “Tror du, at du har nok mælk?” – Nok den mest irriterende kommentar af alle.
  • “Mon der er næring nok i mælken, når han vil spise så tit?” – Ja, gad vide. Skulle vi prøve at dvæle lidt mere ved den tanke?
  • “Arj, jeg elsker bare den glød jeg får under graviditet og amning. Man er bare så frugtbar og kvindelig, ikke?” – Hvilken glød? Er det den grå kaffe-glød vi taler om, eller er jeg blevet snydt?
  • “Er far så god til at passe ham nogle gange” – Ja, det er han. Men man passer altså ikke sit eget barn. Ikke når det bliver betonet som en reel babysitter tjans. Det er 50% hans barn, ikke? ;-)

barnedåb viggo

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her

10 kommentarer

  • Ida

    Vildt hvor meget jeg kan relatere til alle punkterne ! Spot on👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise B.

    Hvor er jeg glad for, at jeg har fundet din blog.. Du rammer da 100% hovedet på sømmet i det her (og mange andre) indlæg..

    Hilsen en med en baby på 5 måneder :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne Agersnap

      Hej Louise! Hvor er jeg glad for din besked – det er super dejligt, at du læser med her! Og hvor er det fedt, at du synes jeg rammer plet ;-)

      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie poulsen

    ‘Det føles som at skide en kommode’ HVOR HAR DU RET. Hahaha det GØR det fanme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • zuzu

    Du mangler: har du så et kæmpe ar nu? Elegant trækker man ned i bukserne og viser det STORE at man har fået henover under maven hvortil de så tilføjer, aj det er da blevet rigtig pænt. Jamen så synes jeg da bare du skal.vælge det til din næste fødsel. Til folk der har fået ks ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg kan blive så sur når folk spørge om min kæreste passer vores datter. Tænker 100% det du skriver

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne Agersnap

      Man passer nemlig ikke sit eget barn! Ikke som om man er babysitter i hvert fald!! ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Hørt! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Projekt hus: De indledende manøvrer