Sagt i privaten #6

Projekt hus: De indledende manøvrer

Om 11 dage får vi nøglerne til huset, og renovering og klargøring kan begynde. Vi har halvanden måned til projektet. Så flytter vi ind. Alle 3. Goodbye Århus, hello forstadsliv. Jeg glæder mig. Det bliver så rart at slå os ordentligt ned, og give Elliot en fast base de næste mange år.

Jeg har pænt mange planer for huset, det indrømmer jeg gerne. Mest angående indretning og det æstetiske. Sådan noget med at vælte væg osv. er ikke noget jeg er oppe at køre over. Mads glæder sig til gengæld til at vælte væg og rive gulvtæpper af. Så det får han lov til.

Jeg går og drømmer om metrofliser, kalkmaling, ny sofa, solidt spisebord i træ, en lækker entrebænk, grafiske print, en ny sengegavl, indbygget skab, og en helveds masse fine ting til Elliots værelse. Det er vist godt jeg ikke skal være færdig på én dag ;-)

Jeg drømmer om et minimalistisk hjem, men med en masse personlighed og hjemlig hygge. Jeg har bestemt ikke noget imod hvide køkkener, grå klinker og kubusstager – jeg føler bare, at det i min optik er en smule brugt. Og ikke helt det jeg søger. Hvad det præcist skal være, ved jeg ikke endnu. Men jeg tror, at jeg finder ud af det hen ad vejen.

Jeg henter dagligt inspiration gennem billeder på nettet. Den seneste collage jeg har sammensat ser således ud..

hus

Kalkmaling fra kalklitir forhandles hos cahetu / inspiration til metrofliser hos bloggeren sonomaseven.dk / sofa fra sofakompagniet / bord og bænk fra Ilva / duftpinde fra Skandinavisk / grafisk print fra Trine Holbæk Designs

 

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sagt i privaten #6