10 hurtige og ærlige omkring fødsler

Kære socialt medie-bruger: Tag ansvar for din egen online identitet!

Her op til nytår har jeg repostet nogle af det populæreste indlæg fra den korte tid Incredibaby har eksisteret. En af dem var dette indlæg:
Hvis I har læst nogle af de danske medier de seneste dage, har I nok også hørt om Essena O’Neill. Hun havde (“havde”, fordi hun har slettet den) en Instagram profil med 600.000+ følgere. Hun havde enormt mange opslag, og ifølge hende selv var de allesammen opstillede.

Hun var, uden at overdrive, besat af de rigtige billeder og hele “authentic living” bevægelsen som @socalitybarbie gør grin med. Hun brugte oceaner af tid på at tage tonsvis af billeder og lægge det helt rigtige billede op. Hun fremviste tøj, som virksomheder havde tilsendt hende. Hun var en omvandrende reklamesøjle.

Pludseligt ændrede hun sine captions og fortalte sandheden bag billederne. Hun ændrede navn til “Social Media Is Not Real Life” og bebrejdede de sociale medier for hendes besatte adfærd. At de havde skubbet hende derud hvor hun ikke længere kunne bunde, og at hun ikke længere kunne lidt sin egen personlighed.

Og det er der jeg står af.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan mene, at sociale medier er skyld i, at man ikke kan lægge billeder op, som ikke er “perfekte”. Kan man bebrejde andre end sig selv, når man bliver så besat af det “perfekte”, at man tager 100 billeder før, man vil tillade det på sin profil? Er det et ansvar vi kan lægge over på andre?

Jeg synes helt sikkert, at store Instagram-profiler (og egentligt os allesammen) skal tænke nøje over, at andre kan se, hvad vi lægger op og at de muligvis spejler sig i os. Jeg synes, at vi generelt skal passe på med at fremstille livet som perfekt – uanset om det er på nettet eller i virkeligheden. Vi behøver ikke at fremvise alt vores rod, men det er heller ikke nødvendigt at skabe en illusion om, at alt er perfekt – hvis I altså spørger mig.

Vi må altså selv tage ansvar for vores egen online identitet, og aktivt gøre en indsats hvis vi synes noget går skævt. Jeg synes simpelthen ikke, at man kan bebrejde andre for, at man bliver SÅ opslugt af sit Instagram-liv, at man ikke kan tolerere andet end perfektion og et falskt billede af sit liv. Der må vi simpelthen kigge indad i stedet – for der må ligge andet til grund for sådan en adfærd. I hvert fald når det kommer SÅ langt ud. Det kan vi simpelthen ikke bebrejde Instagram for, bare sådan uden videre.

At hun så opretter en blog med det formål at tale om det falske liv, der hersker på de sociale medier, virker for mig bare lidt for meningsløst. Men det er som sådan dette indlæg uvedkommende. Men vi kan godt blive enige om, at det virker lidt som et mediestunt for at blive endnu større på de sociale medier (læs:hendes blog), ikke? Måske er det bare mig.

Jeg sidder i hvert tilbage med følelsen af og tanken om, at vi simpelthen må stoppe med at bebrejde de sociale medier for vores selvoptagede adfærd og i stedet tage noget ansvar! Vi tager vores EGNE valg i vores EGET liv, og så må vi altså gro et par og tage ansvar for det.  Sgu! ;-)

What-the-fuck-GIF_1

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 hurtige og ærlige omkring fødsler