Julen nærmer sig og som jeg nævnte i går, så bugner Elliots ønskeseddel af lækre mærker og gode (syn
Se næste indlæg >
Et længe leve for de enlige forældre!
Det er hårdt at have børn. Det vil jeg gerne fastlægge som en absolut sandhed. Jeg har aldrig mødt nogen, der modargumenterede det udsagn. For det er det sgu bare, altså. På samme tid er det selvfølgeligt federe end fedt, fordi man bare knuselsker de små kærlighedsklumper mere end noget andet. Man får SÅ meget større udbytte af livet, og det mener jeg virkelig! “Kærlighed” og “elsker” er ikke rigtigt store nok ord. Men det er de største ord, vi har. Og det lyder også fjollet at rende rundt og sige “mammut” hele tiden, ikke?
Og når jeg så går rundt herhjemme med Elliot helt alene, bare mig og ham, så tænker jeg “Motherfucker (ja, sådan nogle ord tænker jeg), hvor havde jeg aldrig klaret det her alene!” Jeg har den ypperste respekt for enlige forældre. Hold nu op, hvor må de have en form for superkræfter! Ét er, at de klarer alle de ting, der nu skal klares i hjemmet. Andet er, at de samtidigt også skal have overskud til ikke at gå ned med flaget når de i løbet af dagen også har skullet opfylde alle barnets behov for opmærksomhed, grin, leg, kærlighed, krammere, mad, tør ble og. så. videre. MED KUN TO HÆNDER!
Det er måske, fordi jeg er vant til, at der herhjemme er fire hænder til ovennævnte ting, men jeg tænker virkelig, at jeg ikke ville kunne klare opgaven. Det ville jeg jo garanteret, hvis jeg stod i en situation, hvor det var nødvendigt. Og sådan er det jo også for enlige forældre. De er jo netop enlige, fordi der ikke er andre muligheder, eller fordi det er et bedre alternativ end at være sammen om det.
Men hvor skal der altså lyde et “længe leve” for de enlige forældre, for jeg tænker, at de vitterligt godt kunne bruge det.
Og nu sidder jeg her på en søndag eftermiddag og nyder synet af mine to drenge. De leger på gulvet, og jeg vil joine dem.
Så god søndag, og husk at nyd jeres skønne familier uanset, hvordan de så hænger sammen :-)
Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her
Er alenemor og har på mange måder været det siden fødslen. Min lille dreng havde mild kolik de første 3mdr og kæresten fik en fødselsdepression.
Da betten var 2 mdr gammel flyttede kæresten 3 mdr til Jylland da han fik job og kom kun hjem hveranden weekend.
Da han flyttede hjem havde vi 2,5 gode måneder med så gik vi fra hinanden, nu har Isaac og jeg boet alene i 6mdr og det fungerer, rytme og rutiner!!!
Men for Søren man kan savne nogen at snakke med om de dumme ting og en til at tage over når junior har været umulig hele dagen og man ikke har mere at rive ud af hovedet.
Så det er ikke nemt at være alene men nogen gange er det lige så svært at være to.