Forældre på de sociale medier: Nej, jeg skader ikke mit barn!

Det er ikke længe siden jeg læste en kronik omkring forældre på de sociale medier. Dem har jeg faktisk læst rigtig mange af på det seneste. Jeg har også læst statusopdateringer fra min egen venneliste. Skrevet af folk uden børn, som har en mening om os med børn. En mening om, at vi misbruger vores børn, for at få likes. Ikke at de dømmer os, eller noget (host).

Det er som om, at det af og til bliver antaget, at vi ikke har taget kritisk stilling til emnet, inden vi har postet billeder af vores børn online. Som om vi som forældre gør det for vores blå øjnes skyld, uden at være opmærksom på mulige konsekvenser.

Jeg kan ikke tale for en hel forældregeneration, men jeg kan tale for mig selv.

Jeg er en facebookende, instagrammende, bloggende mor. Og det lægger jeg på ingen måde skjul på. Min facebook er ikke den mest aktive mht. børnebilleder, ganske enkelt fordi jeg ikke vil kvæle mine venner i børnebilleder. Til gengæld er min instagram spækket med billeder af Elliot. Det er nemlig helt frit, om man vil følge mig derinde. Til gengæld ville jeg være træt af, at folk skulle slette mig som facebookven for at slippe for billeder hele tiden – det ville jeg faktisk blive ked af. Og bloggen her – ja, den er man heller ikke tvunget til at læse med på, hvis man synes jeg er træls ;-)

Men tag ikke fejl af min billedespam på instagram. Jeg har nøje gennemtænkt hvert eneste billede der bliver postet. Jeg gør ikke noget, uden at tage stilling til om det (efter min mening) hører til på nettet.

Faktisk vokser vores børn op i en helt anden verden end vi selv gjorde. De er født ind i den digitale tidsalder. De har ikke levet i en tid, hvor internettet var noget man skulle bruge via telefonlinjen, ringe op betale pr. minut, og dybest set var noget man ikke brugte de første mange år. Jeg er selv vokset op med, at internettet var noget lidt kompliceret, og jeg var ret gammel før jeg begyndte at bruge internettet sådan rigtigt. Det var noget fremmedt, og det var noget man skulle “passe på”.

Det skal man sådan set stadig, men vores børn vokser op med, at internettet er en del af deres hverdag fra start, og de lærer at begå sig derinde helt fra barnsben. Det skal vi sørge for at lære dem.

Men vores børn kommer formentligt ikke til at se de samme problematikker som vi selv gør. De har en anden tilgang, og kommer formentligt til at se nogle helt andre problematikker, fordi deres generation har helt andre briller på.

Jeg brugte mit 6. semester på at skrive bachelorprojekt om emnet, så jeg har sat mig ind i både teorier og forskning omkring emnet. Jeg vil derfor mene, at jeg er ret ok informeret.

Mit valg er, at dele billeder af mit barn, som jeg synes det er passende i både mængde og indhold. Og så synes jeg sådan set, at jeg som forælder har taget et informeret valg. Min kæreste og jeg er naturligvis enige omkring emnet – vi er et team, og jeg kunne ikke drømme om at gå imod hans ønsker.

Men jeg er ærligt talt træt af, at læse at man misbruger sine børn og skader dem. Alt sammen i jagten på likes og anerkendelse. Helt ærligt. Må jeg være fri!

Hvis børn senere hen føler sig misbrugt eller skadet, er det måske fordi de læser sådanne kronikker, der fortæller dem, at de skal føle sig skadet eller misbrugt?

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her