At amme, eller at opgive

Ny Emmaljunga klapvogn

c

Jeg ved ikke om vi havde fået solstik i går, eller hvad der gik af os. Vi gik i hvert fald i babysam for at sondere terrænet for klapvogne, og høre lidt nærmere. Vi havde lidt kig på en babyjogger, som jo ikke forhandles i babysam. Men især jeg var lidt tilbageholdende pga. styret. Det kan nemlig ikke vendes på sådan en fætter. Og det kunne jeg ikke rigtigt forlige mig med. Så vi ville liiiiige se hvad Emmaljunga kunne byde på. Vi er enormt glade for vores Big star Supreme vogn, så klapvogne derfra kunne nok også være interessant. Man må sige, at de var ret interessante.

I hvert fald vadede vi ud af butikken med en splinterny klapvogn. Sgu!
Penge må vi jo have nok af, for sådan en karet er altså ikke helt billig. Vi fik den dog 900 kr. billigere end vejl. udsalgspris, så lidt sparede vi da. Vi skal jo ikke som sådan bruge den nu, men blev enige om, at det ikke ville give mening at betale 900 kr. mere for den om 2 måneder. Så den er altså kommet herhjem at bo.

Hvorfor valgte vi så den?

Jo, først og fremmest er den vanvittig stabil Det er en solid klapvogn, det kan man ikke komme udenom. Dernæst kan styret vendes, uden at skulle have kassen af. På de andre Emmaljunga (Nitro og Supernitro, som har svingehjul) er det kassen der bliver vendt, og ikke styret. Og så betaler man altså over 1000 kr. for de svingbare forhjul. Det er den eneste forskel, udover at kassen skal vendes. Og et vendbart styr er noget smartere end en vendbar kasse. I hvert fald hvis du spørger mig. Der er punkterfrie dæk, hvilket nok også er meget rart på en klapvogn, som alt andet lige gerne skal være noget mere terrængående end en barnevogn. En anden ting der tiltalte mig var, at den er meget mere polstret end bl.a. babyjoggeren, som jeg jo ellers var (og tildels stadig er) lun på. Der kan både ligge madras og det hele, når man lægger ryggen ned. Skide smart. Bøjlen kan både fjernes og vippes op så der er plads til de små ben, når de ligger ned. Elliot må jo stadig ikke sidde, men indtil da kan han jo så ligge ned i den.

Hvad måtte vi så bøsse for sådan en? 3599 kr. Så det er måske et af de dyrere impulskøb, men til gengæld er jeg allerede vild med den. Den er sort og hvid, og faktisk skide pæn. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er så meget til de mere moderne klapvogne som f.eks. Stokkes bud. Rent æstetisk tiltaler det mig bare ikke. Jeg kan godt lide det klassiske, og fremfor alt: det praktiske!

Så nu må vi se, om den lever op til mine høje forventninger. Vognen hedder Cerox 2.0 Black/White.

cerox Cerox 2.0

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At amme, eller at opgive