Ting, der gør mig glad!

Sidste dag på barsel!

Hold nu op, hvor er tiden gået stærkt! 8 måneder er der gået siden Elliot, og jeg har været på barsel i lidt længere tid end det. Jeg fødte jo 3 uger før, så jeg nåede kun at være på officiel barsel i en uge før det. Og så havde jeg jo faktisk studiet ved siden af indtil juli. Reelt set har jeg gået hjemme fra job siden 21. december sidste år, hvor jeg blev sygemeldt pga. plukkeveer. Så kort sagt har jeg altså gået hjemme i næsten 11 måneder. Og i morgen er det altså slut.

37 timer du, lige på og hårdt. Men nu skal Mads jo sådan set gå hjemme sammen med Elliot indtil Januar, hvor han lige så stille skal starte op i vuggestue. Så egentligt er der jo ingen ko på isen. Udover at moren altså ikke lige helt kan overskue tanken om at undvære Elliot.

Men jeg kan godt overskue tanken om at begynde at arbejde igen – giver det mening?

Jeg har hørt, at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidigt. Og det giver jo sådan set meget god mening.

Så fra i morgen er jeg altså per definition working mom. Fuldtid. Og har sådan set taget hul på den der karriere jeg har snakket så meget om inden jeg fik barn. Og man kan jo godt både have familie og en karriere ved siden af – jeg behøver jo ikke være direktør ;-)

Så nu vil jeg nyde min aften sammen med mine to yndlings herrer. :-)

IMG_2160

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her

1 kommentar

  • Charlotte

    Det er så fedt for dig, søde Sanne! Så skal du have gang i alle dine post it sedler igen ;-) Er sikker på du kommer til at klare det super godt :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting, der gør mig glad!