Jeg lider af Imposter syndrome – gør du?

Imposter syndrome – Har I nogensinde hørt udtrykket før, eller kender I måske selv til det?

Kort sagt er det en følelse af, at man bare “lader som om”. At alle de ting, man har opnået er sket på grund af held og ikke fordi man er dygtig, har fortjent det eller har kæmpet for det. At man egentlig er en “snyder”, og man er bange for, at folk skal afsløre én i det. Ingen af disse ting er sande, men alligevel føler man det. Dét er, hvad imposter syndrome betyder.

Jeg lider selv af det. Det er ikke fordi, det er nogen lidelse, egentlig. Det er ikke “farligt”, men helt klart et usundt tankemønster. Og noget der kan brydes, hvis man øver sig.

Det er ikke fordi jeg har det sådan altid. Men jeg kan godt blive ramt af det, når der sker noget godt. Jeg giver sjældent mig selv særlig meget credit. Og jeg skal faktisk gerne sige det højt, før jeg tror på det. Sige “det synes jeg virkelig selv, er ret godt gået” – måske fordi andre så bekræfter det, og jeg derfor tror mere på at det er ægte? I don’t know.

Seneste tilfælde har været i forbindelse med mit nye job, som jeg jo starter på lige om lidt. Under alle samtaler havde jeg den her følelse af at “det her job er det helt perfekte match til mig – og jeg er det perfekte match til jobbet”. Jeg var slet ikke i tvivl. For jeg tror faktisk på mig selv – jeg ved jo godt, at jeg er god til mange ting. Men da jeg så lander jobbet, så tog jeg mig selv i at sidde og tænke, at det nok også mest var held fordi jeg lige søgte på det rigtige tidspunkt. Og måske de andre kandidater ikke var særlig gode.

Mega usundt! Man skal da ikke sidde at tale sig selv ned i sine tanker på den måde. Og det sker helt udbevidst.

Jeg er enormt dårlig til at tage imod komplimenter. Mads kommenterede på det tidligt i vores forhold – jeg kan ikke bare sige tak. Jeg skal gerne finde en undskyldning, eller en eller anden sarkastisk bemærkning, når nogen roser mig. Jeg er blevet mere bevidst om det i de senere år, og øver mig i at sige tak når folk roser mig. For det er jo nok fordi, at jeg i så fald fortjener ros. Andet ville jo være en smule besynderligt, ikke?

Jeg tror i virkeligheden, at det er noget mange kender til. Men måske har man ikke sådan lige været bevidst omkring det. Jeg tror virkelig det er vigtigt, at gøre sig bevidst om. At øve sig i at være stolt – også inde i hovedet. Og holde fast i den følelse af stolthed, som man fik umiddelbart efter noget godt skete.

Mange kender det nok også i form af den her “knib mig selv i armen” følelse – kan det virkelig passe, at det her sker for mig? Man tør næsten ikke glæde sig for meget, for måske har man slet ikke fortjent det i virkeligheden. Og er der mon nogen der opdager det, og kommer og tager det hele væk?

Det er meget oppe i tiden, at man skal tale pænt om sin krop, og om sig selv. Jeg tror måske også, at vi er mange der skal arbejde på at prale lidt af os selv – over for os selv. Og minde os selv om, at vi ikke har fået det liv vi har, pga. held. Men fordi vi selv har skabt det.

Jeg har selv valgt at jeg ville være sammen med Mads (lige på det punkt skal der naturligvis to til tango ;-)), jeg har selv valgt at få børn med lige netop ham, vi har selv opdraget vores børn til nogle fandens skønne drenge, jeg har selv landet mit første job, og jeg har selv valgt at søge nye udfordringer. Jeg har også selv landet mit næste job, som virkelig er fortjent. Jeg har selv været med til at vælge det hus og det område, som vi bosatte os i. Jeg har selv været med til at betale vores banklån af på kort tid, og jeg har selv skabt bloggen her som har givet os nogle virkelig fede oplevelser som familie.

Jeg skal bare minde mig selv om det i ny og næ, så mit tankemønster kan begynde at tænke de ting automatisk i stedet for. For der er faktisk aldrig andre, der har tvivlet på mig ;-)

Det er ikke fordi der er nogle, der skal have ondt af mig. Jeg har det skønt, men det har faktisk hjulpet mig meget at få sat lidt ord på det, og læse lidt om det. Og at læse hvor almindeligt det er – og også at det på ingen måde er farligt. Det er bare nemmest at ændre sit tankemønster, når man er opmærksom på at man faktisk har et skørt tankemønster nogle gange. Måske kan det hjælpe nogle af jer til at blive lidt bevidste om det også :-)

 

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.