Graviditet fra fars point of view

”Øvelse gør mester” er et godt udtryk, fordi det er sandt. Jo flere gange du prøver ting, jo bedre bliver du. Det gælder næsten alt. Ordsproget gælder dog ikke for gravide. Kvinder bliver ikke nødvendigvis bedre til at være gravide, selvom de prøver det flere gange.

Nu er det anden gang, at Sanne er gravid, og hun er bestemt ikke blevet bedre. Hun er ligeså sej og vedholden som første gang – men hun har altså ikke lært, at hun skal lade være med at have plukkeveer ;-)

To streger på en pind, to tanker i sind

Du kan næsten selv gætte, hvilken melodi du skal læse min mellemrubrik med ;-)

Det korte af det lange er, at vi havde to tanker, da testen var positiv. Vi var selvfølgelig ovenud lykkelige, men den anden tanke fra sidste graviditet var allerede spiret – skal Sanne føde for tidligt denne gang, når det var så tæt på sidste gang?

Jeg går ud fra, at det er en naturlig tanke, når hun var meget plaget af plukkeveer sidst og var flere gange i risiko for at føde for tidligt – det mente lægerne i hvert fald.

Der var selvfølgelig ingen grund til at tage sorgerne på forskud, så vi blev enige om at tage en dag af gangen. Og nu er vi uge 35. Glade og tykke ;-)

Når min bekymrede hypokonderhjerne får ro, og jeg ser bort fra de frygtelige tanker, der kan komme, når Sannes plukkeveer er så slemme, at hun knap kan snakke – så kan jeg nyde de små finurligheder, der er i en graviditet. For den gravide ændrer sig, og det er ikke altid i hendes ønskede selvbillede. Her bliver det sjovt – især når det kommer helt bag på hende.

Stor rund mave og en helt masse torsk

– i hvert fald i Sannes tilfælde.

Der er måske nogle gravide, der begynder at snorke, vralte eller bliver forpustede af at tage sko på – hvis de overhovedet selv kan tage sko på.

Jeg ved ikke om, det er en folkesygdom for gravide, eller om det kun er Sanne, der er ejermand af alle tre ’finurligheder’. Jeg kan ikke skjule, at det er nogle virkelig sjove træk. Knapt så sjovt er det til gengæld, når hun hostende vågner op af en halsbrand fra helvede.

Vi rammer som regel køjen mellem 20 og 21. Det er nemlig nødvendigt for Sanne, at hun kommer ind og ligge ordentligt. Vi har fået det standeret således, at vi har Netflix og Viaplay på soveværelset, så jeg syntes, at det er helt fint, at vi kan ligge derinde og se film.

Tidsdifferencen på, at Sanne rammer puden og på, at hun sover, er ikke særlig stor. Så jeg ligger ofte og nyder de gigantiske torsk, der i ny og næ bliver hevet i land ;-)

Vralteriet og det forpustede åndedræt er til gengæld hverdagskost. Det er også blevet en hverdagsjoke, hvilket jeg er helt tilfreds med. Hvis Sanne ikke selv grinte af det, var jeg jo bare led. For jeg griner altså af det. Det ér jo lidt morsomt, ikke? ;-)

Kom nu 2017

År 2017 byder vi velkommen med åbne arme, og vi håber, at Sanne går gravid ind i det nye år. Spørgsmålet er, om lillebror skal være den yngste på hans årgang eller den ældste. Underlig tanke, men vi er begge enige om, at han gerne må være den ældste. Så er der også to årgange imellem ham og Elliot – perfekt.

Personligt ser jeg frem til, at Sanne har født og kan få nogle af hendes gamle tjanser tilbage – det ved jeg, at hun også selv gør. Jeg kan tydeligt se, at hun dagligt har ticks over, at hun ikke kan svinge støvsugeren når hun opdager en mikroskopisk krumme på gulvet. Hun blev allerede sygemeldt omkring halvvejs i graviditeten. Her forbød lægen hende bl.a. at støvsuge og gøre rent.

Så selvom lægen absolut ikke har nogen indflydelse på rengøringen på Birkevang, formåede hun alligevel at pådutte mig alle rengøringstjanserne…

Jeg bliver konstant fascineret. Stolt. Glad. Lykkelig. Alle positive følelser strømmer frem i mig, når jeg ser lille tykke(re) Sanne med den store runde mave. Men jeg glæder mig også til vi er på den anden side.

Så velkommen 2017, velkommen lillebror (og farvel til rengøringsmonopolet ;-).

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.