Kom og kys mit barn!
… overskriften lyder måske lidt voldsom, men jeg mener egentlig hvad der står.
Forleden skrev jeg om amning hvor jeg nævnte, at vi i Danmark måske ikke er så skide frisindede som vi ellers gerne vil være. Jeg har også skrevet om det der med nøgenhed og at gå i bad med sit barn (for det er sgu lidt klamt hvis de ikke bliver vasket, ikke?).
Jeg synes, at vi er blevet lidt berøringsangste her i lille Danmark. Frygten for, at nogen gør noget af de forkerte årsager har fået os til at sige nej til en hel del af den gode, kærlige, vigtige omsorg.
Det er selvfølgelig kysse-politikken der har fået mig til tasterne på denne juli dag.
For pædagoger må nemlig ikke kysse vores børn på kinden længere. Det skal der sættes en stopper for, mener nogen.
Jeg er vokset op i et hjem hvor jeg har haft børnepasning tæt inde på på livet hver dag. Min mor er nemlig dagplejer, og derfor har jeg haft flere småbørn tæt ind på livet end de fleste.
Og ved I hvad? Man kommer jo til at holde af dem, de små krapyler. Det er så fantastisk at se dem blive større, lære at gå, lære at tale, lære at tage sit eget overtøj på og tusind andre ting.
Og sådan nogle pædagoger, ikke? De interesserer sig for børnene. De har en helt oprigtig interesse i børnene. De vil dem ALT det bedste, og er så stor en del af børnenes liv. De udvikler dem, opdrager dem, stimulerer dem og lærer hvert enkelt barn at kende.
Helt ærligt, jeg ville næsten blive ked af det, hvis ingen pædagoger fik lyst til at give Elliot et kys på hans små tykke kinder. For han er fandme en dejlig unge – ligesom alle andre små børn. For sådan er de nemlig i den alder.
Små børn har den fantastiske egenskab, at de er uskyldige, umiddelbare og enormt elsk-bare.
Jeg er fuldstændig græsk-katolsk når det kommer til mandlige eller kvindelige pædagoger. De skal være så velkomne til at plante et smækkys på Elliots små kinder! Jeg stoler fuldt og fast på, at vores vuggestue er fyldt med gode intentioner og gode mennesker – det er trods alt derfor, vi har valgt den institution :-) Det står dem selvfølgeligt frit for, om det falder dem naturligt – men de får i hvert fald ikke sure forældre i røret fra vores matrikel, skulle de få lyst til at give ham et kys på kinden. Kys på munden hører familien til fordi der også skal være forskel – men det er faktisk også et spørgsmål om bakterier – de trækker rigeligt at sygdomme til sig i forvejen når de er i institution ;-)
Jeg siger ikke, at det er forkert at frabede sig det som forældre. Hvis det er sådan man har det, så er det jo fuldstændig okay. Men vi skal dælme ikke ud og forbyde det – at gøre sådan noget forbudt er helt skørt, synes jeg! Det er faktisk lidt skørt, at det overhovedet er blevet et problem?
Hvad tænker du om hele forslaget med at forbyde kys i daginstitutionerne?
Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.
Jeg har tilvalgt pasning efter at det er et sted hvor det er et sted de hsr lyst til at kysse of kramme mit barn (Altså på alle parters præmisser og med respekt for barnets grænser og alt det der).
Så synes næsten manglen på kys og kram er værre .