Snickerskage – med opskrift
Jeg er kommet til at love kage på kontoret. I sin tid havde jeg denne kage med, og det er som om den har gjort et indtryk – så nu har jeg altså bagt den igen. Opskriften er vist fra Guldbageren mener jeg? Jeg har ændret en del i mængderne efter min egen smag. Så her kommer den :-)
Chokoladebrownie
200 g mørk chokolade
250 g smør
350 g brun farin
4 æg
200 g mel
2 spsk. kakaopulver
Snickers topping
150 g sukker
150 g smør
1 dl piskefløde
2 spsk. honning
2 spsk. hvedemel
150 g peanuts (jeg putter også gerne en håndfuld mandler i)
Fremgangsmåde:
Brownie
Chokolade og smør smeltes i en gryden ved svag varme. Resten af indredienserne til kagen blandes i en skål sammen med chokolade/smør blandingen. Hældes en en form (ca. 20×30 cm), og bages i 20 min.
Snickers topping
Alle indredienser undtaget nødderne hældes i en gryde og varmes op til det er smeltet sammen til en ensartet masse. Bring i kog i ca. 5 minutter under omrøring. Bland nødderne i og hæld over kagen (EFTER den er bagt). Bag i yderligere 10 minutter.
Opbevar i køleskab og skær i små mundrette bidder. :-)
Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.
Hvor mange grader bager du på og kan den fryses?