De frygtede “Ultra-mødre”

Jeg har tidligere i bl.a. dette indlæg fortalt, at jeg faktisk er ret træt af mødrepolitiet, som mener det er deres opgave at opdrage andre mødre. Og det er på en måde det jeg vil berøre i dette indlæg. “Ultra-mødrene”.

Hvis nogle skulle føle sig ramt, og tænke “Det er jo lige mig”, så kan man med fordel skippe indlægget her. For det er egentligt ikke just ros jeg har at dele ud af. Jeg ved udemærket at man sagtens kan være mor med stort M og samtidigt være velopdraget og have plads til at rumme andres meninger og holdninger. Og det synes jeg er en stor fornøjelse. Det giver plads til diversitet og giver mulighed for at lære noget af hinanden. Når man lytter til mødre med andre holdninger, så kan man rent faktisk få udvidet sin horisont. Det har jeg i hvert fald selv oplevet. Jeg har sorteret i de råd jeg har fået, og nogle af dem har helt sikkert givet pote. Andre har ikke virket for os, og nogle råd har jeg slet ikke haft lyst til at prøve af.

Men for en lille måneds tid siden blev der skrevet et indlæg af min fellow mommy-blogger Meyermor. Hun skrev om søvntræning af hendes datter, og forklarede lidt om det. Hun fik den helt store tur på facebook af “Ultra-mødrene”. Det er ikke et ord jeg selv har fundet på, men jeg synes det er et meget passende ord. For i kommentarfeltet til omtalte indlæg gik de simpelthen amok, og kaldte bloggeren for diverse ting, og tangerede til noget jeg vil kalde voksenmobning. Og så tænker jeg altså: “Hvad fanden har folk gang i?” Hvad er det for en opførsel at have? Hvad hvis de mødte en mor ude i den virkelige verden? Ville de på samme facon give sig til at slynge om sig med udtryk som “ignorante overfor børns behov” og “en mor med brug for at forklare sig pga. sin tydeligt dårlige samvittighed”? Når jeg falder over kommentarfelter som disse, bliver jeg både skide sur og pisse flov over, at vi mødre kan have så travlt med at hæve os over andre og mene at vi ved bedre. Vi må da kunne tage en moden diskussion eller holde vores mund?

Når jeg læser de ondsindede kommentarer rundt omkring på nettet, så er jeg et småligt menneske. Jeg sidder og tænker, at jeg håber de selv får samme grimme kommentarer en dag. For jeg tror inderligt, at det er den eneste måde at lære det på. Så de mærker på egen krop, at det faktisk gør ondt at få sådanne kommentarer. Og at det faktisk gør ondt på modtageren i lang tid, selvom man som afsender har det ude af sindet efter kort tid.

Jeg udøver ikke søvntræning med mit barn. Det er ikke noget for mig, og jeg har ikke lyst til at forsøge mig med metoden. Elliot sover ikke godt om natten, men jeg tror stadig på, at tryghed og nærhed er vejen frem for vores familie. Så det er altså ikke derfor jeg forsvarer meyermor.dk. Men helt ærligt, så kunne jeg aldrig finde på at blande mig i andre familiers søvntræning eller mangel på samme.
Det må de da for fanden selv om.

Må de ikke?

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.