Om nytårsforsætter og ikke at ville have nogle.

Jeg satte mig ned for at skrive et indlæg om mine nytårsforsætter. Sådan nogle har jeg nemlig ikke rigtig – og jeg har faktisk aldrig brugt det. Jeg ser ikke noget smart i at benytte et årstals skiften til at prøve at ændre på mig selv. Jeg ved, at jeg alligevel ikke ville holde dem, bare fordi kalenderen skifter.

Det er ikke fordi, jeg synes det er dumt at have ambitioner om at forbedre sig selv, hvis man har dårlige vaner. Men jeg tror bare ikke på det der med at vente til 1. januar hvis man har eller gør ting i sit liv, som man burde ændre. Det er sådan i store træk, hvad jeg tænker om sådan nogle nytårsforsætter.

Så I kan jo nok regne ud, at jeg ikke har nogle. Og så alligevel. For jeg vil gerne gøre en dyd ud af, at være tilfreds med det jeg har, og hvem jeg er her i anno 2015. Og stole på, at jeg udvikler mig skridt for skridt i stedet for at presse mig selv ud i et kvantespring som skal klares over skiftet fra én dato til en anden.

Jeg tror på at være glad for det man har og den man er, og at man ellers må gøre noget ved det. Livet er for kort til at gå og dvæle i et forkert job, i en forkert by, på en forkert uddannelse eller med en forkert mand. Der kommer ikke én eneste og klapper dig på skulderen fordi du har spildt 1 år på at være utilfreds med dit liv. Og der kommer heller ikke nogen og ordner sagerne for dig. Så hvis 1. januar på den måde kan være det skub man har brug for, så går jeg helt klart ind for nytårsforsætter. Jeg synes bare det er en skam, at man ikke bare springer ud i det med det samme.

Jeg tror også på stræben efter at blive bedre som menneske. Jeg vil altid gerne være den bedste udgave af mig selv. Det er egentligt mest bare små ting. Give flere krammere, sende flere smil afsted, kysse Elliot flere gange, være en bedre kæreste, støvsuge mere, få ordnet vasketøjet inden det hober sig op, prøve flere nye opskrifter og hvad jeg nu ellers kan finde på. Ting man kan gøre noget ved, og ting som ikke er for ambitiøse. Jeg gider ikke løbe en marathon (det er jeg glad for at læse, at Johanne f.eks. heller ikke gider), og jeg gider ikke samle 10.000 stk. Royal Copenhagen, og 10 kubus stager i 2016.

Jeg vil bare altid gerne være så godt et menneske jeg kan – også selv om jeg aldrig bliver det bedste menneske på jorden. Det er jeg for egoistisk til. Jeg vil gøre alt for min familie og venner, men har accepteret, at jeg ikke kan redde verden. Derfor kommer jeg ikke til at tage til Afrika og hjælpe til. For jeg vil hellere passe mit eget barn og nyde min egen familie. På den måde er jeg egoistisk, og det har jeg det helt okay med.

Så jeg vil altså gå ind i 2016 nøjagtig som jeg er i dag, uden ambitioner for at blive anderledes. Jeg vil nyde vores tilværelse som vi selv har fået strikket sammen og håbe på, at jeg bliver ved at udvikle mig som menneske, kæreste og mor. Og så tænker jeg, at det vist ikke kan gå helt galt :-)

 

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.