Sidste dag på barsel!

Fra far til far-liste: 7 ting du ikke skal spørge din kæreste om, når du overtager barslen

Sanne har sin første arbejdsdag, og jeg (Mads) har min første ”barselsdag”. Og så vidt jeg har forstået, handler barslen om at drikke kaffe, hygge, sove når ”chefen” sover og ’blogge’ ;)

Om ikke andet er kaffen lavet og hældt indenbords, og jeg er derfor begyndt at krydse den anden to-do af – at blogge.

Det her er første gang, at jeg skal være alene med Elliot en hel dag, men det skræmmer mig egentlig ikke. Han er en super dejlig unge, og hvor svært kan det være at være på barsel???

Der skal leges, puttes, skiftes og mades. Når det er gjort, skal jeg bare starte forfra. Simple as that ;) Men det ændrer ikke på, at 50 procent af Elliots forældre er lidt ”små” nervøse.

Er jeg nervøs? – NEJ.

Er Sanne nervøs? – JA.

Er det mig, der har gjort hende nervøs? – JA.

Hvordan kan jeg hjælpe dig, som far, til ikke at gøre din kæreste/kone nervøs, når du skal overtage hendes barsel??

Lad vær med at stille hende følgende spørgsmål, lige når man er gået i seng:

  1. Hvad skal han egentlig have at spise, og hvornår?” – Det resulterer i et langt foredrag om hvordan og hvorledes, som du egentlig godt vidste, eller ville have fundet ud af. Og ikke nok med det finder man en seddel i køkkenet, hvor det er præciseret. (Kig under).

LISTe

Det er prøvet på egen krop og sind, men i den følgende liste er der spørgsmål, som jeg helt sikkert også vil frabede mine medfædre om at spørge om!

  1. Er det ikke nok bare at give ham dynen på, når han skal sove udenfor?” – Det er det ikke. Dit barn bliver snottet, og du får lov til at sove uden dyne. På sofaen. I garagen … hos naboen.
  1. Han kan altså godt være svær at få til at sove, kan han ikke bare græde sig selv i søvn?” – Det spørger du forhåbentligt heller ikke om. For din kone vil slå og sparke – og det vil være i orden, lovligt og med god grund.
  1. Kan han ikke bare spise det der pulvergrød. Det kan han så godt lide?” – Din kæreste vil kigge forundret på dig og tænke højt, ”har du slet ikke hørt, hvad sundhedsplejersken fortalte? IDIOT” – det betyder for resten nej!
  1. Vil du ikke give ham en ren ble, inden du tager af sted? Så passer det nemlig med, at du kan skifte den, når du kommer hjem igen.” – Hun vil sige sit job op og blive hjemme ved børnene, indtil de kan passe sig selv.
  1. Handler du ind på vej hjem, så du kan lave aftensmad?” – Bare lad vær. Du ved selv, at man ikke magter andet end at slappe af og lege med sit barn, når man kommer hjem efter arbejde. Indse det. Du er blevet husmor for en periode.
  1. Kan vi ikke bare sende ham i institution?” – DON’T. Du virker kold og kynisk, lær dit barn at kende, skab et stærkt bånd mellem ham og dig. Det bliver hårdt at sende dit barn i institution, så nyd tiden med ham eller hende.

Jeg så mit snit til at stjæle Sannes login og give mine medfædre nogle faderlige tip til at bevare den gode stemning, når du overtager barslen. God fornøjelse derude :)

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her

1 kommentar

  • Charlotte Schramm

    Fantastisk Håber i alle får en go dag

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste dag på barsel!