Om at huske på de gode ting

De folk der selv har børn kan nok nikke genkendende til, at man ikke får børn pga. al den søvn man ikke længere skal have. I hvert fald ikke sammenhængende søvn. Man får dem nok heller ikke fordi man gerne vil tisses på (eller det der er værre).
Man får dem pga. alle de skønne ting der følger med, og fordi man simpelthen bare gerne vil sætte dem i verden. Fordi man mener, at man har noget at byde et barn og fordi man ved, at man vil elske dem til månen og tilbage igen. Hver eneste dag.

Alle de ovennævnte små “bagsider af medaljen” (forstå mig ret) er ting der følger med, og ting man med glæde tager med fordi der er SÅ mange glæde ved at have børn.
Men det ér bare oftest sjovest og mest interessant at tale om de lidt skæve og til tider “negative” ting ved at have børn. Det er der, vi virkeligt kan relatere til hinanden som forældre, og ved hvordan andre har det. Samtalen bliver rimelig hurtigt kedelig hvis man konstant skal tale om hvor søde børnene er, hvor stort de smiler, hvor godt de sover og hvor dyyyygtige de er. For mig bliver det i hvert fald temmelig hurtigt lidt “vanilla” og en tynd kop the at høre på de lyserøde historier.

Jeg vil rigtig gerne både høre og læse om de skønne søde børn – men jeg vil gerne have hele historien. Det sure med det søde. Krammerne sammen med skrigeturene. Skønne smil sammen med klamme lortebleer. Jeg er en sucker for ærlige, ægte og fuldendte historier.

Og nogle gange skal jeg lige huske mig selv på at fortælle hvor skøn og nemt et barn vi har fået os. For det tror jeg faktisk ikke jeg praler særlig meget af herinde. Men det ér han virkelig! Uanset hvor vi har ham med henne, så er han ét stort smil og charmer alle på sin vej. Og så må han gerne være en lille pylrefis der ikke altid lige gider at sove når vi er hjemme. For det er SÅ fedt, at han aldrig skriger når vi er ude, og bare elsker at være ude blandt mennesker. Og det er jeg simpelthen skide stolt over – vi har fået det mest lattermilde barn, og det er virkelig guld værd!

Jeg vil så gerne fokusere på den fulde historie herinde. Fortælle det som det er på godt og ondt. For det er det jeg gerne selv vil læse. Gerne serveret med en god portion humor så det ikke bliver alt for deprimerende ;-)

Og med disse ord kan I få et billede fra søndagens tur på Bone’s. Intet andet end latter kom ud af Elliots mund (udover savl, naturligvis), og han er sgu noget af det sødeste hvis I spørger mig ;-)

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap, på snapchat @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.