Travl hverdag og nye rutiner

Fra ung til voksen på 3 år?

Hvis vi skruer tiden 3 år tilbage, lander vi i år 2012. Vi lander på tidspunktet, hvor jeg næsten lige er flyttet til Aalborg og startet på universitetet. Vi lander kort tid efter rusugen. Vi lander kort tid inden jeg møder Mads, faktisk. Omtrent det tidspunkt, hvor jeg sender en ansøgning til restaurant Flammen, som siden skulle vise sig, at blive stedet hvor jeg arbejdede resten af min tid i Aalborg, og også stedet hvor jeg mødte Mads.

Mads gik i 2012 på 3. semester, og jeg gik på 1. semester. Og ingen af os vidste, at den vi skulle have børn med faktisk gik på samme skole hver eneste dag. Sjovt, ikke? Det gad man da på en måde godt have vidst allerede dengang – men sådan er livet jo ikke ;-)

Mit liv gik ud på at gå til forelæsninger, træne i Fitness World, hygge mig med mine studieveninder, og gå i byen. Shit, jeg gik meget i byen. Aftenen startede gerne med en flok piger, en flaske vin til hver, og en tur på shots-baren inden turen for alvor gik ned i Gaaaadn (gerne et sted hvor man kunne få kolde øl, og et raflebæger!). Og sådan så weekenden gerne ud – eneste variation kunne være, at jeg skulle jobbe den på Flammen – så gik turen i byen sammen med kollegaerne efter lukketid. Så ikke pisse meget forskel egentligt.

Det er nok et liv, magen til mange andre 22-åriges. Skide sjovt, men også kun for en tid.

Jeg begyndte at få nogle nye behov – et behov som faktisk opstod da jeg fandt sammen med Mads. Et behov for at slå mig ned, bygge rede, få nogle børn og skabe et fælles liv sammen med ham. Det var ikke længere nok, at have det sjovt og gøre hvad jeg havde lyst til, når jeg havde lyst. Jeg kan huske, at jeg til sidst var virkelig træt af, at vi altid skulle sove hos enten Mads eller jeg. Det ville være så meget hyggeligere, når vi engang kunne sove hos os. Og det fik jeg jo ret i – det er meget hyggeligere! Men hvor er det vildt, at jeg på 3 år er gået fra ungdomslivet i al dens magt og vælde til et vaskeægte voksenliv med barn, hus, bil og 8-16 job!

Nu sidder jeg hér i sofaen med Mads i den ene hånd, og et glas vin i den anden. Elliot sover sødt, og nu vil vi se resten af den film vi begyndte på i går.

IMG_5973

Helt ærligt – hvor cute er det lige? Totalt nyforelskede ;-)

IMG_6487

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Travl hverdag og nye rutiner