Julegaveshopping i børnehøjde

En graviditet varer jo 40 uger – ikke?

img_9217

I dag har jeg ramt de gyldne 37 fulde uger i graviditeten. Det vil sige, at lillebror som sådan er færdigudviklet – han vil i hvert fald blive betegnet som født til termin.

Det er selvfølgelig en mega skøn milepæl at nå. En milepæl der giver mig ro i sindet og gør mig tryg.

Men jeg synes lidt der er udbredt en epidemi blandt gravide. At man bare går og venter og håber på en fødsel så snart man har ramt 37+0. For ved 34+0 bliver fødslen ikke længere stoppet, og ved 37+0 er man “til termin”. Men en graviditet er jo skabt til at vare 40 uger. 9 måneder. 280 dage.

Jeg kan godt føle mig som en røv for at skrive det her – for jeg vil ikke dunke nogen i hovedet, og jeg ved ikke hvad begrundelsen for nogle gravide er. Men jeg får sgu lidt ondt i maven over nogle af alle de tiltag gravide begynder at udøve for at sætte gang i fødslen så snart de nærmer sig de 37 uger. Jeg tænker jo bare, at barnet har bedst af at komme når barnet er klar – ikke? Og hvis ikke det er tilfældet, så hjælper jordemoderen jo med at sætte gang i fødslen. Fordi der er sundhedsmæssige årsager for mor eller barn.

Er det mon fordi vi er vant til at kunne planlægge alt i dag – at vi ikke bryder os om at slippe kontrollen og bare lade babyen bestemme fødselsdagen? At vi ikke gider leve med generne efter uge 37, fordi det ikke er skadeligt hvis barnet kommer der? At vi glæder og så meget til at møde babyen, at vi glemmer at de har bedst af at være i maven indtil fødslen starter af sig selv?

Jeg ved godt, at det er hårdt og utaknemmeligt at være højgravid. For helved hvor er det ikke sjovt til sidst. Men jeg synes altså vi skal af med kulturen med utålmodighed – og så lade fødslerne starte når de selv vil. Og lade være at jagte fødslen og veerne. Lade være med nærmest at jage babyerne ud…

Jeg ved, at nogle gravide vil mene at de har det hårdere end mig, og at jeg derfor ikke skal blande mig. Det vil jeg heller ikke begive mig ud i – men jeg håber vi kan støtte hinanden i at finde tålmodigheden og positiviteten frem i de sidste hårde uger. Babyerne kommer når de er klar – det lover jeg! :-) For nogle starter fødslen i uge 37, og andre i uge 41. Men terminsdatoen er blot et skøn – så nogle gange er børnene bare klar tidligere eller senere. Og reelt set har mødrene måske været gravide i nogenlunde lige lang tid alligevel :-)

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

4 kommentarer

  • Liv

    Jeg tror ikke man kan gøre noget for at baby kommer. Man kan forberede kroppen til fødsel, men baby kommer når baby kommer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kunne ikke være mere enig! Fin reflektion 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Kære Sanne.
    Jeg har fulgt dig i vores terminsgruppe på Facebook, og jeg er oprigtig ked af de valg igår. Det har været dejligt at følge dig, men jeg er virkelig også enig med dig.
    Jeg forstår ikke travlheden med at få baby ud, og begynde på “husmoderrådene” for at sætte en fødsel igang, bare fordi man har ramt 37+0.
    Jeg har præcis en måned tilbage endnu, og jeg håber inderligt at hun bliver derinde så længe, for hendes egen skyld. Du forklarer det i dette oplæg meget bedre end jeg kan.
    – Jeg glæder mig til at følge dig videre her, og på instagram 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du har helt ret i, at babyen skal være så færdigbagt som muligt, jeg håber absolut også at jeg går hele tiden ud. Men når det er sagt, så er det bare en rigtig træls fødsel for mange, hvis den skal sættes kunstigt igang. Efter at have født med igangsættelse 10 dage over termin med vedrop og koblet på alverdens målinger, besluttede jeg mig anden gang for at gøre hvad jeg kunne for at stimulere min krop til selv at gå igang omkring termin . Det resulterede i at vandet gik 5 dage over termin, og den bedste fødsel. Her 3. Gang agter jeg at gøre det samme. De ting jeg gør ( drikker modnende te, får akupunktur ) sætter ikke fødslen direkte igang , men jeg er helt sikker på at det er medvirkende til at gøre kroppen klar til selv at gøre arbejdet. Glædelig jul og kh fra en der har 6 laaaange uge igen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julegaveshopping i børnehøjde