Det er jo efterhånden nogle måneder siden jeg fandt ud af, at jeg skal til at være rund på maven
Se næste indlæg >
Hvad faen rager amning dig?!
Det er noget sjovt noget, det der med kost. Nogle spiser det hele, andre spiser ikke kød, så er der dem der ikke spiser kød men til gengæld fisk, og nogle fjerde spiser slet ikke noget, der kommer fra dyr.
Lad mig slå det fast med syvtommersøm: I don’t give a shit! Ikke engang det mindste. Det kunne ærligt talt ikke rage mig mindre, hvad andre putter i deres mund. De skal bare ikke komme med hentydninger til, at mine valg omkring kost er forkerte. Jeg gider ikke høre en prædiken om dyr eller miljø, imens jeg nyder min mad, der indeholder kød. For jeg forventer samme hensyn fra andre, som jeg selv giver: At man passer sin egen tallerken. Al respekt til dem der vælger anderledes – det mener jeg virkelig! Jeg synes, at det er super interessant at høre om eksempelvis vegetariske eller veganske opskrifter – for min horisont må meget gerne udvides, når det kommer til mad.
Og ved I hvad der heller ikke rager mig? Andre folks amning! Det må for pokker da være folks eget valg om de ammer barnet i 1 måned eller i 3 år! Jeg kan ikke se, hvordan det nogensinde kan komme andre end den pågældende familie ved?!
Jeg bliver så træt når vi endnu engang skal debattere amning – denne gang langtidsamning (som i øvrigt er et sjovt ord. Det lyder som en amning, der tager sygt lang tid.). Om jeg begriber, hvordan det kan være en samfundsdebat igen igen. Jeg kan godt forstå, at mødre vil forsvare deres valg, når de bliver amme-shamet igen og igen, fordi de ammer efter 1 år. Denne gang er det Jyllands-Posten, der er ude med en ellers ganske udemærket artikel. Jeg bliver bare trist, for vi kommer tydeligvis ikke længere med emnet. Vi er i det danske samfund åbenbart ikke højtudviklede nok til at acceptere, at folk er forskellige. Når der på Facebook raser debatter om emnet, flyver superlativerne rundt. Det er ikke småting, de langtidsammende mødre kan blive kaldt. Og det er fandme ikke i orden – men de der stiller op ved jo godt, at det er det der sker, det ved jeg godt. Og jeg ved, at de naturligvis har taget højde for, at de kommer til at blive kaldt ting, der er rettet mod deres person. Jeg ved godt, at vi bliver nødt til at tage debatten for at komme videre og udvide horisonten her i Danmark. Men hvor er det dog desværre bare nyttesløst på nuværende tidspunkt. Sådan føles det i hvert fald for mig. Skide ærgeligt, men vi sidder lidt fast i en rille.
Jeg får lange patter af debatten. Amningen i sig selv forlængede sådan set ikke forpartiet, omend det skrumpede en smule efterfølgende. Men jeg er i alvorlig risiko for at snuble over dem, hvis jeg endnu engang skal høre folk råbe op om, hvor unaturligt det er at amme efter den og den alder. Hold nu kæft!
Vi er ih og åh så storsindede, frisindede og jeg ved ikke hvad her i Danmark. Men du skal fandme være som alle os andre, for ellers er det ikke normalt. Så er det unormalt og unaturligt, og det gider vi fandme ikke at glo på! Come on Danmark, altså! Er vi virkelig ikke bedre end det?
Omvendt kan jeg naturligvis også godt se, at mødrene selv lægger op til debatten, når de offentligt stiller op og fortæller om det i artikler, på instagram eller på blogs. Så måske er det for mødrene ikke et problem, at andre ytrer sin holdning til emnet på deres profiler, hvad end det er positivt eller negativt? Jeg sidder bare altid og får ondt af dem, men måske er jeg helt galt på den? Hvis nogle af jer derude er åbne omkring langtidsamning på sociale medier eller lignende må I altså meget gerne kommentere her i indlægget. Er du ok med kommentarer af negativ karakter når du deler billeder af (langtids)amning?
Personlig holdning til amning:
Jer der har læst med længe vil vide, at jeg kun ammede Elliot til han var 5 måneder, da amningen desværre gik i stykker. Jeg er blevet mødt af kommentarer som “kæmpede du længe nok?” og “kunne du ikke bare have gjort sådan og sådan”, og det er mindst ligeså slemt! Nøjagtigt ligesom folk skal blande sig uden om langtidsamning, så skal folk også blande sig udenom det modsatte. Man kunne fristes til at sige, at man skal passe sine egne patter – men det lyder sgu ikke så pænt ;-)
Jeg har intet problem (som I nok har forstået) med at folk ammer længere end gennemsnittet. Men det er klart, at jeg studser over det, hvis barnet løber hen og hiver ned i trøjen på moderen. Jeg vrænger ikke på næsen eller ruller øjne, min bevidsthed noterer sig bare, at jeg lige nu ser noget, som jeg ikke ser særlig tit. That’s it. Personligt tvivler jeg på, at det nogensinde ville føles naturligt for mig at amme et barn over 1 år. Det er en begrænsning jeg har, og det er min sag. Hvis I vil læse andre bloggeres holdning til emnet har Johanne blandt andet skrevet noget om emnet lige her – og selvom jeg deler hendes holdning, synes jeg alligevel, at det var på plads at dele mit eget, som jeg har brygget på i et par dage.
Det har taget mig nogle dage at blive færdig med indlægget og beslutte mig for, hvorvidt det skulle udgives. Det er nemlig lidt modstridende at skrive et indlæg om noget, jeg synes der bliver debatteret for meget, I know. Men jeg kunne ikke rigtigt holde mund og få mit budskab ud på samme tid. Jeg går ud fra, at det er det man kalder dobbeltmorale. Men det skulle jo også være dobbelt så godt, ikk?! ;-)
Jeg kan ikke lade være med at kommentere. Synes det er utroligt, at amning skal debateres så meget, men tror også det er nødvendigt.
Min datter er kun 9,5 mdr og jeg ammer stadig. Allerede nu bliver jeg mødt med kommentarer om hvornår jeg har tænkt mig at stoppe og at jeg jo ikke behøver at amme mere. Folk kommer med masser af gode råd. Jeg snakker mere og mere udenom, for kan godt mærke, at det åbenbart er underligt og mærkeligt det jeg gør. Men når både min datter og jeg trives med det, hvorfor skulle jeg så tage kampen op og fjerne amningen? Det er så meget mere end mad, det er tryghed og nærhed. Og den måde hun falder i søvn på. Hun bruger hverken sut eller barnevogn, men vi har aldrig puttekonflikter, så længe hun må få en babs. Tænker at der kommer et tidspunkt hvor hun siger fra af sig selv. Tror der går et stykke tid endnu.
Og nej, det var ikke planlagt at jeg skulle amme så længe. Det ville jeg nok have forsvoret for et pr siden, så kan sagtens forstå dem der synes det er lidt sært. Men altså. Hun er stadig en baby, og nu hvor jeg selv står i det kunne det ikke være mere naturligt. Og derfor ammer jeg til hun ikke har brug for det mere.