Når amning kan give en klump i halsen

Elliot blev født d. 12. Marts kl. 21.38. Efter fødslen blev han lagt til mit bryst. Han ville ikke rigtigt tage fat, så min jordemoder fandt en ammebrik frem for at hjælpe ham på vej. Straks tog han fat, og lå der længe. Han spiste temmeligt ofte, men ikke nødvendigvist hver 3. time som er anbefalet. Og jeg vidste heller ikke at dette var anbefalingen – det gik der faktisk nogle dage før jeg fandt ud af. Han vågnede naturligvis om natten og spiste længe af gangen, hvilket er helt okay for en nyfødt. På patienthotellet var der ingen rytme i nat og dag, og det generede os ikke. Man er ligesom i én stor rodet boble når man stadig ikke er kommet hjem.

Vi kom hjem på 3. dagen, og jeg ammede stadig når han meldte sig. Der gik en lille uge før vi fik af vide at han ikke havde taget på som han skulle. Han havde på 1 uge slet ikke taget på. Som nybagt mor er det virkeligt hårdt at få sådan en besked. Det er et sindssygt pres at skulle ernære et lille menneske og aflæse hans behov – hvornår er han sulten, og hvornår har han fået nok? Og har jeg nok mælk? Er der næring nok? Der dukker tusind spørgsmål op, når man pludseligt ikke har ernæret ham tilstrækkeligt. Sundhedsplejersken mente, at han nok ikke rigtigt havde prøvet at være ordentligt mæt, og derfor bare affandt sig med situationen eftersom han ikke var utilfreds. Jeg var knust og sende Mads ud for at købe en brystpumpe, sutteflasker og brikker med erstatning.

Vi skulle til at vække Elliot hver 3. time og supplere med erstatning efter amning 4 gange om dagen. Det var her amning om natten begyndte at trække tænder ud. Elliot blev hysterisk over at blive vækket og lagt til brystet. Han sprællede, skreg, bankede hovedet ind i brystet og gad kun at spise i 2 minutter før han startede hele showet igen. Og sådan gik der 1,5-2 timer før han endelig havde fået nok og virkede mæt. Og jeg fik simpelthen så ondt i maven ved tanken om at han snart skulle vækkes igen så det kunne starte forfra. Jeg kunne på ingen måde overskue, at mine nætter skulle se sådan ud i længere tid. Derfor besluttede vi ret hurtigt, at der skulle andre boller på suppen.

Jeg begyndte at pumpe ud inden vi gik i seng, og vi startede op på flaske med min egen mælk om natten. Det var nok egentligt mest et desperat forsøg og en famlen i blinde, for vi vidste meget lidt om flaske vs. amning – men noget måtte gøres. Og sørme om det ikke virkede! Han tog gladeligt flasken, spiste på ikke engang 30 minutter, og lagde sig til at sove igen med det samme. Jeg kunne gå i seng med ro i maven uden at være bange for, at han skulle vågne og have mad. Jeg kunne pludseligt overskue situationen 100%, og jeg følte slet ikke den utilstrækkelighed som jeg kunne sidde med om natten. Når jeg tænker tilbage var de nætter meget mørke for mig, og jeg er virkeligt glad for, at vi så hurtigt besluttede os for at sætte en ny dagsorden for hvordan nætterne skulle håndteres. Selvom det var et slag at indse jeg ikke kunne overskue at amme mit eget barn om natten, så er jeg ikke i tvivl om at det har reddet vores forhold til søvn og dagsrytme.

Og så vil jeg sige, at det selvfølgeligt var skide hårdt at skulle give sit barn erstatning (også selvom det kun er som supplement), men jeg ville til hver en tid gøre det igen, og den dag i dag får han stadig 1 flaske eller 2 om dagen når jeg af og til ikke har mælk nok – eller at det bare ikke løber hurtigt nok. Så bliver han nemlig hidsig som bare pokker. Så pumper jeg ud i stedet for, for at undgå en nedsættelse af produktion, og vi undgår en sulten og frustreret baby. Og det er vores valg at gøre det på denne måde, selvom nogle sikkert har en holdning til vores metode – det har de ret til. De behøver bare ikke give mig deres mening omkring emnet, med mindre jeg selv spørger efter den. Jeg mener nemlig at vi kender vores barn bedre end andre kender ham ;-)

Der er mange måder at gribe amning an. Vi har netop haft besøg af sundhedsplejersken igen. Elliot er kravlet en kurve opad, og hun bekræftede os i, at vores flaske-om-natten metode er helt okay – især når han sover så godt og tager på som han skal :-) Faktisk er han begyndt at sove helt fra 22.00-05.00, og de sidste to dage har jeg ammet ham kl. 05.00 uden brok, og med kun 30 minutters amning, og jeg er mere tryg ved amning om “natten”. Der skal ikke mange succesoplevelser til at give blod på tanden til at prøve igen, så nu giver vi det et skud igen, så vi slipper for flaskeshowet ;-)

Og så lige en ros til alle flaskemødre. Det kræver en god mor at tilsidesætte sine egne behov, og i stedet prioritere et velernæret og glad barn. Man må sluge mange kameler som mor, og det er simpelthen så fejt at kritisere flaskemødre. De har om nogen måttet tage en svær beslutning og sætte sin barn før sig selv. Jeg læste i dag dette indlæg hos sneglcille, og hold kæft hvor er amme-verdenen nogle gange en strid affære!

Gid alle mødre kunne rose hinanden i stedet for at se skævt til andres måde at gøre tingene på. Man kan ikke indtage andres livsverden, så man kan heller ikke tillade sig at opføre sig som om man ved bedre!