Når du er lidt ligesom alle andre

Søskendevogn til søskendeparret ;-)

Annonce for Thule

 

For lidt over en uge siden fik vi en ny klapvogn. Sådan en med plads til begge unger på én gang. Gud, hvor ville jeg ønske vi havde haft sådan en noget før, faktisk. For selvom Elliot er 3,5 år så er han ganske begejstret for vognen! Én ting er nok, at den er lidt “sjov” fordi han sidder højest oppe og kan sidde og fortælle en masse historier. Men han synes også ofte det er rart at sidde på skuldrene eller lign om eftermiddagen. Men nu kan han altså få en plads i klapvognen igen, selvom Elton også er med :-)

Thule Sleek hedder vognen, og vi har altså et søskendesæde til den således det bliver til en søskendevogn. Man kan dog selv bestemme, om der skal være plads til én eller to børn. Søskendesædet kan nemlig tages af og sættes på efter behov. Hvis man har en lille størrelse kan man også få en baby-lift til den.

Især om eftermiddagen efter børnehave er han mør. Og når forældrene gerne vil have lidt luft efter en lang dag på kontoret, så er det ret luksus at have en klapvogn hvor begge unger kan få lov til at sidde og slappe lidt af imens vi er ovre at handle eller hvad vi ellers finder på. Vi handler jævnligt efter job med begge unger fordi vi enten har glemt at få handlet det hele, eller fordi vi simpelthen bare trænger til en lille gå-tur. Og hvis vi så ender med at være lidt sent hjemme, så spiser vi bare havregrød den aften. No problemos ;-)

Vognen er i øvrigt virkelig pæn, og har en ret praktisk grå-meleret farve, som er taknemmeligt i forhold til de fleste ting, der kan komme på sådan en klapvogn i løbet af tiden.

Jeg skal nok vende tilbage når vi har brugt vognen noget mere, men indtil videre er jeg meget tilfreds. Sæderne kan lægges ret meget ned, den er (virkelig!) nem at slå sammen, vejer ikke særlig meget, og så er den god at køre med. Dog ville jeg ikke bruge den til terrænkørsel – den er genial til bykørsel. Vi havde den også med i Legoland forleden, og der spiller den altså også bare! Især når begge unger til sidst er ret brugte, og i virkeligheden ikke orker at gå helt ud til bilen (og jo faktisk i virkeligheden heller ikke gider hjem!)

 

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når du er lidt ligesom alle andre