Instagramfantastisk eller instagramfanatisk?

Jeg stod op i morges. Pludrede med Elton, skiftede hans ble, tændte op i brændeovnen (fordi jeg er mega kuldskær om morgenen) og lavede mig en kop kaffe. Elton lagde sig til at sove igen, og jeg tog mobilen frem.

Facebook. Ingenting nyt. Instagram. Ikke en helt masse nyt.. ind på udforsk. Og BUM! Postpartum-billeder. Eller efterfødselsbilleder, som det jo hedder hvis man ikke er mega international og hashtagger til de ængelsk-talendefølgere, I ved.

Min første tanke er, som altid, når jeg ser sådan nogle billeder: “Shut the front door, en god vinkel” (jeg har set en del carpool karaoke i min barsel, og James Cordons bandeord smitter altså af.). Og så sidder jeg og tænker, om vedkommende mon har tænkt på lige at lave en lille sidenotits til opslaget, hvor hun lige fortæller, at hun jo altså ikke ser sådan ud altid. Eller måske tilbyder et poseringskursus for os dødelige mødre med menneskehud på maven efter to børn og alt for meget Marabou? Det kunne da være meget god stil, tænker jeg.

Jeg skriver ikke det her for at pege fingre. Jeg kan godt se, at det måske kan lyde sådan. Og at det her måske er en gammel klagesang efterhånden. Men for helvede altså – de her billeder bidrager bare så meget til et unødigt og uretfærdigt pres. Og ja, man kan være ligeglad og scrolle videre. Men man bliver jo alligevel påvirket, ikke? Og jeg har faktisk som udgangspunkt intet problem med min krop efter fødslen. Jeg har faktisk været pisse heldig, tror jeg. Nogle gange hader jeg Instagram i de her situationer. Eller – jeg hader nok egentligt, at jeg elsker Instagram.

Jeg har som sådan ikke et problem med billederne af skide flotte kroppe 10 minutter efter fødslen (eller hvad der svarer til 3 kopper kaffe og en tissetår for os andre). Jeg synes bare, at det måske er på sin plads at man ikke lader som om, at man ser sådan ud altid. Eller at man i det mindste er sit “ansvar” voksent når man har mange tusind følgere, som primært også er mødre. Så synes jeg måske man skylder dem at fortælle, at man altså også er menneskelig. For vi ved jo godt, at de også laver pølser og fisker spinat ud mellem fortænderne engang imellem. Så deres mave ser formentligt også lidt blød og menneskelig ud når de ikke tager et billede til Instagram, ikke? Bare en lille-bitte smule blød. Og det er jo sådan set mere end i orden – uanset om man har født eller ej.

Jeg er mega velsignet med min mave efter 2 børn, synes jeg selv. Det er ikke en fitness-mave, og man kan bestemt godt se, og livmoderen har været gevaldigt udvidet for nyligt. Men jeg har trods alt også 2 børn, så det er sgu ikke så mærkeligt.

… og hvis jeg skulle gå rundt som på billede 1, så ville jeg være blå i hovedet og have et meget underligt svaj i ryggen. Det tænker jeg ville se underligt, herude i den virkelige verden.

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.