Vi har vel alle født lige meget, ikke?

Graviditetsbekymringer

14958269_10153909258606466_1573002116_n

14996463_10153909258616466_2079190044_n

Hvis I følger med på instagram, så vil I måske have set at jeg holdte kæresteweekend sammen med Mads denne weekend. Elliot sov hos sin farmor og farfar fra lørdag til søndag, og i den anledning var vi ude at spise om lørdagen og til lækker brunch og wellness om søndagen. Virkelig en god og dejlig weekend her 2 måneder inden 3 bliver til 4.

Jeg har faktisk ingen grund til at være bekymret. Lillebror er fint aktiv i maven, og det er jo den målestok man har som gravid. Målestokken man kan bruge for at vide, om barnet trives inde i maven. Og han bevæger sig fint – ergo har han det nok som blommen i et æg.

Men jeg er alligevel lidt bekymret – helt uden grund sikkert. Jeg har bare brug for at vide, at han følger sin kurve og vokser som han skal. Min vægt har længe været i total stilstand, og min mave er heller ikke vokset som jeg oplevede med Elliot. Den er fin og rund, men har bare stået lidt stille i de sidste 5 uger.

Jeg har ikke brug for en scanning – det er ikke på den måde, jeg er bekymret. Jeg tror bare, at jeg har brug for en samtale hvor der ikke skal nåes en helt masse ting på kort tid, men hvor en jordemoder har tid til lige at lytte på mine bekymringer, og fortælle mig at alt er helt ok. At vi begge trives, og at alt er som det skal være.

Det skyldes nok også, at mine jordemoderkonsultationer indtil nu er gået ret stærkt og har været præget af travlhed. Og så kan man godt bagefter sidde og føle sig lidt usikker. For selvom det er helt normalt og ganske almindeligt med en manglende vægtøgning, og et symfysemål der ikke helt stemte overens mellem jordemoderen og den studerende, så er det bare ikke helt normalt for den gravide. Jeg har kun ét barn og én graviditet i tankerne – mit eget barn og min egen graviditet.

Jeg tror egentligt bare det er det, der skal til. Tid til, at én lige lytter og kan give ro her de sidste 9 uger til termin. 20 minutters samtale kan måske give 9 helt rolige og trygge uger.

Det er da ret godt givet ud, synes jeg :-)

Det giver ingen mening, at man er så irrationelt bekymret. Man kan selv høre hvor fjollet man lyder, men man kan alligevel ikke ryste det af sig. Det er bare noget helt andet, når man er bekymret for det iv man har i maven. Der skal så lidt til, før man bliver bekymret. Og på tidspunkter hvor man normalt altid ville se tiden an, hvis det drejede sig om én selv, så har man ikke lyst til at se tiden an særlig længe. For man tager bare ingen chancer. Og der synes jeg virkelig jordemødre er guld værd. De har forstand på sådan nogle gravide kvinder med nerverne udenpå tøjet. Og så har de endnu mere forstand på de små babyer der stadig har tilgode at se dagens lys for første gang. Jeg har en tid hos en jordemoder i morgen, så de var simpelthen så søde at finde en tid allerede dagen efter!

14962294_10153909258611466_586827132_n

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

1 kommentar

  • Camilla

    Føler dig og din bekymring. Dejligt de kunne hjælpe med en tid så hurtigt. Som du også skriver de har så travlt de kære jordemødre, jeg selv følte mig total overset under min graviditet, hvor både jordemoder og min læge sagde at baby var lidt under gennemsnittet og jeg panikkede hvilket de slet ikke så nogen grund til. Men der var grund til bekymring, en ret alvorlig misdannelser af navlestrengen var overset under misdannelses scanning og baby havde det ikke godt i maven hvilket gav udslag i manglende aktivitet hos baby som skulle ud med det samme et par uger efter. Så jeg kan kun give mine råd videre og altid lytte til sin mavefornemmelse og sine bekymringer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har vel alle født lige meget, ikke?