-20% på alt inkl. udsalg

Fløde til morgenkaffen: Noget om lykke

I søndags stod jeg i den halvmørke eftermiddag og bagte pandekager. Der var rullet halvt ned for gardinerne, og brændeovnen stod og knitrede svagt. Udenfor vinduet kunne jeg spotte Mads, med Elliot trissende ved siden af. Hånd i hånd, kom de tibage fra deres tur ved den lokale købmand. Og så stod jeg dér med lillebror i maven, en duft af pandekager, og en ukuelig følelse af lykke indeni.

Det er de små ting der gør, at vi af og til bliver ramt af en komplet følelse af lykke indeni, ikke? Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg var lykkeligere i dét øjeblik end jeg var da vi købte huset. Jeg var ovenud glad for at vi havde købt et hus. Men ikke så meget fordi vi havde købt noget og nu ejede en ejendom. Mest fordi vi havde et hjem til vores lille familie, som var vores helt eget, og skulle danne rammen om Elliots barndom. Fordi vi havde fået grundlagt en base for os – et “her hører vil til”-sted.

Det er nogle sjove ting, der kan gøre os lykkelige. Men fælles for alle de ting der gør (og gennem tiden har gjort) mig sådan rigtig ind til benet bundlykkelig er, at det aldrig har været materielle ting. Bevares, lækre ting er da rare at have – fede at have. Men det har på intet tidspunkt gjort mig lykkelig. Ikke som jeg bliver når vi alle 3 sidder og aftenhygger i sofaen inden det er puttetid for Elliot. Når han sidder der i nattøj og sut imellem os – helt opslugt af et afsnit Postmand Per – imens jeg kan kigge på, at hans små tykke kinder bevæger sig i takt med sutten, SÅ kommer den frem. Den helt ægte følelse af lykke, som slet ikke er til at tage fejl af.

Det lyder så kliché-agtigt at sige. Men jeg har aldrig haft det sådan før jeg fik børn. Ikke at jeg var ulykkelig før. Ikke at jeg ikke var lykkelig før. Følelsen af lykke har bare aldrig været helt så overvældende, som den er nu.

Det er naturligvis også fordi tingene generelt bare går godt. Det går godt herhjemme, vi har nogle familier der er guld værd, og så er Elliot bare en glad tumling der stortrives herhjemme og i vuggestuen.

Jeg er oprigtigt talt bange for, at jeg måske sprænger i luften af ren lykke når lillebror så også kommer til verden :-D

Så nu vil jeg sidde her, nyde min morgenmad og svælge lidt i min egen lykke ;-)

…og hvis I nu er i gang med en kop kaffe, så har jeg vist leveret lidt sukkersød fløde til kaffen ;-)

14937014_10153896480951466_864786019_n

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

2 kommentarer

  • Det er absolut ikke for meget – livet var jo intet værd, hvis ikke netop simple hverdagsscenarier giver os et sug i maven. Ellers – vil jeg mene – har man ikke valgt rigtigt i livet, men det har du (og jeg) vist heldigvis (;

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eli

    Synes ikke det var alt for sukkersødt – ‘men måske det er fordi jeg har det på samme måde med min guldklump og kæreste 💙 Det ER virkelig skørt at der ikke skal mere til, end et smil fra sit eget barn eller når de krammer en i vuggestuen eller når de ligger sig op af én i sengen! Eller kan noget nyt! Haha stopper nu – You know what i mean 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

-20% på alt inkl. udsalg