Brownie med toppings

Birthday girl

13933496_10153679357421466_172599652_n

Kjole købt her

Så kom min allerførste engelske overskrift til et indlæg. Det bliver nok også den sidste, tror jeg – men det klinger sgu godt på engelsk ikke? ;-)

Det er min fødselsdag i dag. Min fødselsdag nummer 26 faktisk!

Jeg kan godt blive en lille smule overvældet når jeg tænker på, hvor meget jeg har nået på de 26 år. Udannelse, fuldtidsjob, hus, kæreste og snart 2 børn. Det lyder til jeg har haft travlt, egentligt. Men det føler jeg altså ikke, at jeg har. Jeg har ikke ilet rundt for at nå mine mål. For selvom en kernefamilie altid har været en drøm for mig, så har jeg aldrig haft et mål om, at jeg skulle være færdig med at få børn når jeg fyldte 30. Men det ser ud til, at jeg nok bliver det – uanset om vi skal have en nummer 3 eller ej.

Jeg er glad for, at vi har valgt at få børn så unge. Vi var lige omkring 25 begge to, da Elliot kom til verden. Det var en helt perfekt alder, syntes vi. Og det synes vi i øvrigt stadig.

Selvom jeg faktisk føler, at alt er faldet i hak ved tilfælde, nærmere end planlægning, så er jeg vanvittigt taknemmelig for alt det jeg har. Det kan godt lyde som en kliché og en amerikansk “I’m so grateful”-tale, men det er faktisk bare sådan jeg har det. Jeg minder jævnligt mig selv om, at jeg fandme skal huske at sætte pris på at jeg har “fået” SÅ meget! “Fået” er måske et lidt skørt ord, for det er jo noget, vi har bygget op sammen, Mads og jeg. Men jeg føler, at jeg har fået chancen, og at skæbnen heldigvis ville, at jeg skulle krydse veje med en mand jeg meget hurtigt vidste, skulle være far til mine børn – hvis jeg da kunne få lov at bestemme. Man kan jo ikke bestemme sådan noget på egen hånd, men heldigvis var han jo helt enig. Hvis I gerne vil høre mere om Elliots far, så har jeg skrevet historien om hvordan vi mødtes lige her og historien fra Mads’ synspunkt her.

Vi har nydt dagen fuldt ud med morgenmad (overrasket med morgensang af Mads, Elliot og farforældrene) frokost, en tur ved Vejle Fjord, og regnvejrshygge herhjemme.

Det har været en skøn dag, og nu vil vi bruge aftenen i sofaen med lidt lækkerier og lade op til i morgen. Min familie kommer til brunch, og jeg har lige et par jordbærtærter der skal færdiggøres :-)

13900744_10153679357491466_989320442_n

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

2 kommentarer

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brownie med toppings