En mors liste over ting, hun vist fik med i købet...

Hvordan gik første dag i vuggestuen så?

image

I går havde Elliot første dag i vuggestuen, og jeg kan da godt indrømme, at 33% af selskabet var meget nervøse.
De sidste 66% tog det lidt mere cool og med gå-på-mod.

Mine bekymringer blev også gjort voldsomt til skamme, eftersom vores søn faktisk tog det i totalt stiv arm og allerede efter 30 minutter kravlede rundt efter en bold og iagttog de andre børn med stor nysgerrighed. Det hele endte faktisk ud i, at vi blev der i 1½  time, og Elliot fik frokost deroppe. Han var totalt umærket af de andre børn stirrende blikke, og spiste glad og tilfreds sin pasta med kylling og brun sovs.

Da vi kom hjem tog han en lur, og var ellers som han plejer. Nu var vi der naturligvis heller ikke så længe, men jeg var alligevel spændt på at se om han ville være mærket af de nye indtryk.
I dag er Mads og Elliot igen på besøg i vuggestuen. Onsdag skal han være der i en halv times tid alene hvis han virker klar. Og så øger vi ellers ligeså stille alene-tiden deroppe efter hans eget tempo.

En af de næste dage skal jeg have pakket en taske til ham, og skal have fundet ud af hvad han skal have med. Jeg ved, at vi ikke skal medbringer bleer og barnevogn, og at de ønsker 2 sæt skiftetøj deroppe.

Jeg tænker, at han nok skal have egen dyne, hans bamse, nogle sutter, flyverdragt, ude-futter og hjemmesko med derop. Jeg ved ikke, hvad man ellers har med sådan et sted. Nogle gode råd fra mødre til institutionsbørn?

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

1 kommentar

  • Dejligt det er gået godt med opstart i vuggestuen…klassisk at det er moren, der synes det er hårdest Ungerne er som regel så meget sejere, end vi aner!! Mon ikke han får en dyne deroppe…det gør de i hvert fald i vores institution (i Århus Kommune)!? Hvis han sover ude eller i et køligt krybberum, er det måske også en ide med en blød, lun trøje til at sove i samt en elefanthue el.l. Men har de mon ikke en velkomstfolder el.l., hvor de informerer om, hvad I skal have med!?
    Fortsat held og lykke med opstarten…håber de næste dage bliver lige så gode som de første.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En mors liste over ting, hun vist fik med i købet...