En dag på barsel, fra en mors point of view

Er uperfekt blevet det nye perfekt?

 

IMG_2042Jeg har igennem tiden skrevet et indlæg eller to omkring ærlighed på de sociale medier. Og det er begyndt at gå op for mig, at jeg måske faktisk slet ikke er alene. Som i overhovedet ikke. Jeg har før bidt mærke i “modstandsbevægelsen” til det opstillede perfekte liv på f.eks. Instagram. En modstandsbevægelse med folk, der viser tingene som de i virkeligheden er. Sådan nogenlunde da. Man vælger jo stadig selv hvad man vil fremvise, så det vil altid være opstillet uanset hvordan vi vender og drejer den.

Men er vi begyndt at fremvise det uperfekte, fordi det lige i øjeblikket er den perfekte ting at gøre? Er uperfekt blevet det nye perfekt? Er det i virkeligheden bare den nye trend, som alle med tiden vil følge? Og er jeg i virkeligheden ærlig herinde og på Instagram, blot fordi det er “in”? Gisp! Tanken er jeg ikke tosset med. Men realiteten er jo, at vi altid gøre tingene af en årsag. Og det er jo ikke altid (nok faktisk sjældent), at vi tænker dybere over hvorfor vi gør, som vi gør.

Tendensen til at fremvise det “perfekte uperfekte” bliver også set når de kendte f.eks. viser at de er smukke som de er – men viser fejl som vi andre måske har siddet og rullet lidt på øjenene af (jeg nævner ingen navne). Fejl, som ikke rigtigt er fejl, men nærmere små charmerende træk. Hvis I spørger mig i hvert fald.

Men måske er der heller ikke som sådan nogen grund til, at fremvise det direkte horribelt uperfekte ved os selv? For ville vi vise/fortælle det til folk ansigt-til-ansigt? Formentligt ikke. Vi redigerer jo sandheden hele tiden. Vi rydder op når der kommer gæster, vi tager make-up på, vi bruger opstrammende strømpebukser, BH’er med lidt rigelig ekstra støtte, vi barberer vores ben – jeg kunne blive ved i en evighed.

Det jeg egentligt vil frem til er, at det måske er okay at vi piller lidt ved sandheden uden direkte at lyve. Vi forskønner nogle ting, og andre ting lader vi stå som de er – fortæller sandheden uden at pille ved den. For eksempel som at rydde mit eget rod op, og lade Elliots ligge – fordi jeg gerne vil stå ved hans rod, men er lidt pinlig over mit eget. Eller som at dække mine urenheder til med make-up, og lade mor-maven være som den er – igen ting jeg er lidt usikker omkring, og ting som jeg gerne står ved.

Så måske skal vi bare finde os tilpas med, at de sociale medier gerne må være en blanding af perfekt og uperfekt uden at føle at vi, eller andre, er dobbeltmoralske af den grund?

Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag på barsel, fra en mors point of view