Ordkløveri og sure damer

Jeg er nok ikke den eneste i blogland som i dag har adresseret Fru Langes indlæg som man vel kan kalde en lille follow-up på indlægget omkring ord, hun ikke helt forstår. Ganske almindelige ord. Som halv-marathons, ekstra jomfru olivenolie, og pseudotvillinger. Åh, pseudotvillingerne. Jesus christ et ramaskrig der opstod. Nogle pseudotvillingemødre (og også andre kvinder) følte sig ramt og mente, at der både var tale om people-bashing, tvillingesnobberi, og jeg ved ikke hvad. Alt det kan I sådan set læse over på twinpeaks, så nok om det.

Men emnet er brandvarmt i min optik. Det er ikke kun hos Mette Marie kommentarerne kan flyve lidt rigeligt stærkt. Jeg synes ofte jeg ser det på instagram. Man kan så fandens nemt komme til at træde nogen over tæerne, og af og til virker det som om, at nogle af ren og skær misundelse bliver onde i sulet, og kommenterer nogle grimme ting til kvinder, de formentligt slet ikke har mødt. Man kan godt komme til at føle, at man kender de folk man følger. Forskellen er bare, at kvinder nok normalt ikke ville gå sådan i flæsket på hinanden, hvis de nu ikke sad bag tasterne. Jeg er godt klar over, at det er en kliché det der med, at det er meget nemmere at svine folk til på nettet, end det er i virkeligheden. Det er der jo for pokker lavet hele tv-udsendelser om. Så ikke så meget nyt der.

Der hvor jeg synes kæden virkeligt hopper af, er når folk tillader sig at kommentere grimt på andres børn, eller andres valg af ting og tøj til deres børn. At “barnet da ikke kan blive stimuleret i så hvidt et hjem”, og “hvor kommer barnet ind, i dit bo bedre hjem?”. Begge er specifikke kommentarer jeg har set på nogle af de instagram profiler, som jeg selv følger. Og jeg synes simpelthen det er både usmageligt, og vitterligt utroligt hvad folk må lægge øre til af fuldstændigt ubrugelige kommentarer. Hvad skal der komme ud af det? Skal de omdekorere hele hjemmet? I virkeligheden stinker det langt væk af, at kvinderne keder sig, og formentligt er skide misundelige over, at deres eget hjem ikke ligner et bo bedre hjem. Det gør mit sgu heller ikke. Men jeg nyder da billederne og ved jo godt, at deres hjem ikke altid er sirligt opryddet med alting i den rette vinkel.

Af og til bliver jeg træt. Træt af at være vidne til folks bevidste rakken ned på andre. Det er simpelthen skide tarveligt. Sure damer, det er hvad de er. Og det er der sgu ingen der synes er pisse fedt. Det er så meget sjovere, federe og sejere at bakke hinanden op, i stedet for sådan noget fnidder. Det er nemlig en træls tendens, og jeg håber vitterligt ikke jeg selv skal igennem samme mølle nogensinde.

Jeg er så heldig, at jeg kan skrive hvad jeg tænker om emnet herinde. Folk der læser med herinde, har selv klikket sig herind, og er altid hjertens velkomne til at smide en kommentar – heldigvis er der mange flere søde kvinder end sure damer ;-)