Luftballoner, sommertøj og webshops.

Småbørnsfamilie på 52 kvm.

“Vi bor så fint her – vi kan godt være her”. Hold kæft hvor har jeg sagt det mange gange! Og det kan vi også godt. Men er her god plads? Nej – det er der altså ikke.
Det har krævet lidt kreativ tænkning at få plads til alle Elliots ting uden at proppe hele lejligheden fuldstændigt. Vi har blandt andet en pusleplads i skabet – det kan man nemlig godt med lidt snilde og en far der gider hjælpe med en plexiplade til puslepuden. Vi har ikke et kæmpe soveværelse, men har formået at have vores seng, Elliots vugge, pusleplads og tøjskab derinde uden det virker helt klaustrofobisk at opholde sig derinde.

Vuggen vi har købt er en leandervugge, men vi følte os ikke rigtigt tilpas med at hænge den i loftet, da den så ikke kunne flyttes – og vi gad ikke bore flere huller i loftet end højst nødvendigt. Stativet virkede til gengæld for besværligt at flytte med. Kompromisset blev, at min far lavede et stativ med hjul, så vi kan flytte vuggen. På den måde kan vi både have den i stuen og i soveværelset alt efter hvor han skal sove (når han altså sover i den). Om natten ligger han i vores seng i hans babyrede, og det fungerer altså bare til UG!

sove

Leandervugge med hjemmeproduceret stativ

sove2

Den føromtalte pusleplads er ikke en fancy pusleplads fyldt med legetøj og uroer. Vi bruger ikke puslepladsen til at pludre og lege, men kun til at skifte ble. Leg foregår i sengen, på legetæppet, i sofaen – you name it. Blot ikke på puslepladsen – det er kun lige det legetøj der er i nærheden som han lige kan underholde sig med, indtil bleen er skiftet. Det fungerer bedst sådan, når der ikke rigtigt er plads til en helt masse gøgl ved puslepladsen :-) Pladen (og puslepuden) kan vippes op og stå på højkant når lågen skydes forbi – og så er puslepladsen gemt af vejen.

pusle 2

Pusleplads m. plexiplade

I stuen (stuehjørnet er nok mere præcist defineret) er der ikke så meget andet end en sofa, bord og tv. Her tilbringer jeg til gengæld også meget tid – den lyserøde pude er min ammeplads, så det er selvsagt her jeg sidder ret mange gange om dagen. Det passer sjovt nok også med, at fjernsynet står i en helt perfekt vinkel fra denne plads ;-) Vi har også køkken og spisebord i samme rum som stuen, så det gør ikke den store forskel om jeg indtaget min mad samtidigt med jeg ammer, eller om jeg sidder ved bordet – jeg kan stadig være med i selskabet, hvilket sådan set er meget rart efter man er blevet lidt mere rutineret i det der med at amme uden at vise særligt meget hud.

 

 

 

 

 

 

 

stue

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luftballoner, sommertøj og webshops.