Lidt større rander og lidt længere bryster…

…det er vist nogenlunde status her ca. 5 måneder inde i livet som mor til to. Det er hårdt, men det er også godt. I hvert fald det meste af tiden. Jeg har da overvejet at sælge dem til højestbydende i et svagt øjeblik, men de er fandme søde, de to. Og søde ved hinanden. Elliot forkæler Elton med kys, kram og fjolleri for at få ham til at grine. og Elton kvitterer gladelig med smil og grin. Og så er det glade begge to. For hinanden. Og vist også for deres mor, det meste af tiden.

Elton spiste 4 gange i nat. Det er 3 gange mere end han plejer. Og babserne var umådeligt tomme i morges, hvor de ellers plejer at være fyldte. Så ved man altså, at der er blevet spist godt til i løbet af natten. Heldigvis sover han altid videre igen med det samme, og jeg er ikke sådan 100% vågen når han spiser. Det er fordelen ved, at han bare ligger ved siden af mig og sover om natten. Så skal jeg ikke rykke mig ud af flækken ;-)

Jeg har Elliot hjemme en dag i ugen (hver fredag), og så henter jeg ham ca. 14.30 hver dag. Han har aldrig haft mere end 25 timer i vuggestuen, så han er et lille luksusdyr. Måske bliver han skruet op på 35 timer engang i løbet af min barsel, så jeg har lidt mere råderum til ikke at skulle være så præcis med at hente ham til tiden.

Jeg synes faktisk indtil nu, at det har været ret fedt at have 2 børn. Man vokser virkelig med opgaven og lærer at jonglere flere ting på én gang. De dage hvor Elton ikke gider sove, og Elliot er en trodsig 2-årig, der nyder jeg ikke at være alene med dem. Der venter jeg virkelig med længsel på, at Mads kommer hjem fra job. Og der kan det sagtens vælte min verden i et øjeblik, hvis han er forsinket. Der er Ramasjang heldigvis en kær ven i nøden. Både hvis jeg skal putte Elton, amme ham eller hvis Elliot bare trænger til at koble helt fra med tegnefilm og dyne. Han er træt når han kommer hjem fra vuggestue for tiden. Jeg tror der sker ret meget, både på udvikling og voksefronten for tiden for ham. Så det kan godt af og til være lidt hårdt, at være 2 år. Og også at være mor til en 2-årig. Samtidig med, at man er mor til en 5-mdrs baby ;-)

Nu skal det ikke lyde som én stor klagesang, for jeg synes faktisk at jeg har godt med overskud sådan generelt. Og Mads er stolt og imponeret af mig, siger han. Så det suger jeg til mig, og siger til mig selv at jeg nok gør det ganske ok. At jeg er mere overskudmor end underskudsmor. At jeg er mere glad end tvær og at det ikke kun er mig der synes, at vi har det forbandet godt.

For man kan sagtens have det fantastisk, selvom man af og til synes at det er lidt hårdt. Man er trods alt kun menneske, selvom man er mor. Og mor kan alt, ikke? ;-)

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.