Er sønner ikke lige så eftertragtede?

Af undring, ren og skær undring smider jeg lige et spørgsmål op i plenum:

Ønsker flere mødre sig piger, end drenge?

Ikke sådan for alvor, for jeg ved godt at alle jo i bund og grund bare gerne vil have et sundt og raskt barn.

Men mere sådan “hvis jeg selv kunne vælge”-agtigt. Ville flere mon i så fald vælge døtre?

Grunden til, at jeg undrer mig er at jeg mere end én gang er faldet over andengangs-mødre der ønsker endnu en pige, og knapt så tit møder jeg kvinder, som helst vil have en dreng mere. På samme måde har jeg igennem de her “terminsgrupper” på facebook oplevet førstegangsgravide som rent faktisk har været grædefærdige i et par dage efter nyheden om, at det altså ikke var en datter i maven, men en søn.

Og så sidder jeg nok lidt og tænker (måske fordi jeg med stor sandsynlighed aldrig får en datter): “Hvad er grunden til, at man hellere vil have en pige?”

Jeg hører det også af og til – spørgsmålet om, om jeg havde håbet på en pige. Det kan jeg heldigvis svare helt ærligt på: “Det havde jeg faktisk ikke rigtigt nogen holdning til”. Det gik vildt stærkt med at blive gravid igen denne gang, så jeg tror ikke, at nogen af os havde nået at spekulere så meget på hvad vi håbede på. Vi var bare ret oppe at køre over, at vi var så heldige at kunne få søskende med så lille aldersforskel. På den front er jeg så faktisk glad for, at vi venter endnu en dreng – brødre med kun 22 måneder imellem. Det må sgu da blive skønt! :-D Jeg har tit joket med, at jeg forbliver en drengemor uanset hvor mange børn vi får. Det er nok også ved at være sådan jeg ser mig selv. “Mor til drenge” Efter vi har fået dreng nummer 2, tror jeg slet ikke jeg ville vide hvad jeg skulle gøre med en pige ;-) (Jeg kunne nu nok hurtigt lære det, tror I ikke?)

Jeg synes, selvsagt, at drengebørn er det dejligste i verden. Ganske simpelt. Elliot er jo i mine øjne det skønneste verden kan byde på (haha – hør mig lige!)

Jeg forstår da udemærket, at man gerne vil have en af hvert køn – det tror jeg da, at mange ønsker hvis man spørger sådan overordnet. Men altså, det er ikke noget jeg har skænket særlig mange tanker – eller gjort noget som helst for at påvirke. For mig var det ret underordnet hvilket køn vi skulle have (og det er altså ikke for at lyde hellig, eller noget). Jeg var nok mere tryg ved tanken om endnu en dreng – for det kender jeg allerede. Men en lille pige havde da også været skønt, uden tvivl!

I øvrigt er noget med, at man kan spise bestemte ting alt efter om man ønsker det ene eller andet køn – dem kan I finde hos Karmamilli, hvis I nu sidder og synes jeg er fjollet at høre på ;-) (og jeg er altså helt nede med hendes indlæg – det er da en sjov teori!) I øvrigt siger jeg bestemt ikke, at det ikke er okay at man drømmer om et bestemt køn – men alt med måde :-) Der er så mange, der ville give alt bare for at blive gravide og få et barn, så inden vi bliver helt opslugt i vores egen drøm omkring hvordan vi havde forestillet os, at vores drømme-familie skal se ud, så skal vi alle lige huske at se “the big picture”, tror jeg. Vi skal i hvert fald overveje hvor meget vi sætter os selv op til, at vi ønsker et bestemt køn – fordi det jo i bund og grund er rablende ligegyldigt – især i et land som vores.

Jeg havde ikke kalkuleret med, at jeg aldrig skulle opleve en datter. Eller ikke at skulle blive mormor en dag. Men med mindre vi skal have en 3’er engang, så er der altså ingen chance for, at jeg kommer til at opleve det.

Til gengæld har jeg snart 2 sønner, og det er i mine øjne endnu bedre. For de er nemlig vores sønner, og præcis dem det var meningen, at vi skulle have glæden af :-)

(Gad vide om flere mænd mon ønsker sig sønner? Hmm. Så langt er min undring ikke nået endnu)

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.