Er der lige en, der rækker mig kaffen?
Det har været en af de der nætter. I ved, dem hvor man er ret sikker på, at man har revet mindst halvdelen af håret ud på sig selv. Man har givet barnet med 2 (!!!) gange inden klokken 05.00, og man bliver vækket kl. 6.45 af et barn der er TOPfrisk! Og nå ja, så har man altså også været vågen i en times tid både kl. 00, og kl. 04.30. For søvn er tydeligvis for svæklinge, hvis man spørger Elliot.
Så nu sidder vi her klokken 8, og har allerede leget, spist øllebrød, charmet og er begyndt at blive træt igen. Elliot leger med legetøj, og jeg er i gang med min meget tiltrængte, meget store kop kaffe. Med mælk, fordi jeg simpelthen ikke kan vente på, at den køler af.
Jeg har på fornemmelsen, at det bliver en lang dag hvis Elliot ikke vil tage en ordentlig lur.
På den lyse side er himlen smuk her til morgen, og mit barn er det lækreste lille væsen i hele verden. Og så går det hele nok, ikke? Også selvom man har morgenhår og kaffeånde, og ikke rigtig tør kigge sig selv i spejlet. ;-)
Husk, at du kan følge med på instagram @sanneagersnap og på facebook @incredibaby her
Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!