En ammepude med mange funktioner!

Graviditetsdagbog: 30. uge

Godmorgen – eller godformiddag, vel egentligt.

I dag er det torsdag, og herhjemme betyder torsdag, at jeg går ind i en ny uge. Det er lidt sjovt, for faktisk har min søde svigerinde også “skiftedag” om torsdagen. Hun har nemlig termin præcis 3 uger efter mig, hvilket betyder at Elliot og lillebror får en kusine i start februar – eller måske januar, hvem ved. Jeg satser på, at jeg selv venter med at gå i fødsel til vi har ramt 2017. Det betyder vist, at jeg skal gå til minimum 38+3 hvis jeg skal føde efter d. 1. januar (hvilket jeg altså meget gerne vil – tænk hvis man selv kunne bestemme ;-) )

Plukkeveerne er lidt stride i dag. Det har de været de sidste 2 dage, og sådan er det gerne for mig. Jeg kan godt mærke, at jeg hele tiden kommer længere hen, for plukkeveerne bliver også tilsvarende stærkere – hvilket jo giver god mening. På den lyse side mente jordemoderen under sidste fødsel, at jeg altså havde en livmoder der virkelig kunne arbejde og var meget effektiv under pressefasen. Måske var hun bare sød, men jeg håber på jeg i det mindste får lidt gavn af at hygge mig med massive plukkeveer hver eneste dag i så mange måneder… Hvem havde troet, at man skulle være så glad for en stram og sej livmoderhals? Haha – det er vist kun gravide der kan relatere til dét.

Maven holder sig en pause med vokseværket lige pt. 94 cm. i omkreds siger den, og det har den sagt de sidste 2 uger. Den vokser gerne i ryk, så den tager sig nok snart en lille spurt igen. Selvom den ikke er vokset, så kan jeg sagtens mærke, at babyen er blevet tungere derinde. Og stærkere. Meget stærkere! Jeg er ret sikker på, at jeg har en svagt blåt mærke på indersiden – jeg er i hvert fald meget på et helt bestemt punkt øverst i højre side af maven hvor hans ben holder til.

Han ligger med hovedet nedad, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er tydeligt at mærke – især når han har hikke, hvilket han har dagligt.

Jeg er sluppet for strækmærker indtil videre, så jeg håber da jeg ligesom sidste gang kan være heldig helt at slippe. Jeg ville i hvert fald ikke klage, selvom det da ikke ville være jordens undergang.

 

Kjole (ikke vente-kjole), 113 kr. her

14825538_10153880487466466_1000166050_n

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ammepude med mange funktioner!