Graviditetsdagbog: 26. uge

Så ramte efteråret for alvor. 1. oktober, og gråt som bare pokker. Heldigvis er det kun vejret jeg taler om. For humøret er alt andet end gråt.

Jeg var for et par dage siden til 25 ugers-kontrol hos lægen, og både blodtryk, vægt og mave fik thumbs up fra lægen. Mit blodtryk lå en smule til den høje side ret tidligt i sidste graviditet hvilket betød ekstra kontroller. Det er sjovt, som små detaljer kan sprede lidt glæde. For eksempel at lægen kun skulle tage blodtrykker én gang, og ikke blive ved for at tjekke om det mon målte for højt sidste gang. Denne gang lå det på 115/75, og sidste graviditet lå det ofte på 140/100 hvilket er lige på grænsen til at være for højt.

Hvis I selv har været gravide så ved I formentligt godt, at forhøjet blodtryk kan betyde svangerskabsforgiftning hvilket jo er noget værre farligt stads at rende ind i. Jeg tror det fleste gravide frygter, at få en besked om at være indehaveren af en omgang svangerskabsforgiftning. Så det er rart, at jeg i hvert fald indtil nu har et blod blodtryk.

Maven (eller livmoderen, er det jo egentligt) målte hun til 23 cm. hvilket vist er ret gennemsnitligt. Selvom læger er skide søde, så stoler jeg dog ikke helt på deres mål af eksempelvis symfysefundusmålet (et mål fra kønsbenet og op til toppen af livmoderen). Der lytter jeg mere til min jordemoder når jeg kommer op til konsultation i uge 28. Målet giver en indikation om hvorvidt barnet vokser som det skal, og jeg tror egentligt det er det eneste de bruger det til – uden jeg helt ved det ;-)

Min bækkenløsning går i øjeblikket kun den rigtige vej, hvilket er SKØNT! Jeg har ikke følelsen af, at mit bækken er ved at falde fra hinanden, og jeg synes især jeg kan mærke en bedring i hofterne. Lænden er fortsat øm, men jeg tror ikke jeg kender en eneste gravid der ikke har ømhed i lænden. Det er bare sådan det er, tror jeg.

Plukkeveerne er, desværre, ikke blevet bedre. Det forventer jeg sådan set heller ikke, at de bliver. Jeg er en af de “heldige” gravide med ekstremt hyppige plukkeveer, som ikke kan gøre kål på livmoderhalsen. Jeg er jo pisse-monster-heldig fordi min livmoderhals kan holde til det. Jeg er knapt så heldig fordi jeg dagligt har ubehagelige og smertefulde plukkeveer, som jeg ikke kan gøre en skid ved.

I går føltes min mave sindssygt tung, og det eneste der hjælper er at få smidt sig på sofaen, vendt sig om på siden og så ellers nyde at babyen begynder at vågne og sparke i stort set samme øjeblik som jeg er klar til at tage en slapper. Det er sgu hyggeligt, selvom en lidt øm livmoder måske ikke ville brokke sig over lidt stilhed engang imellem ;-) Jeg husker faktisk ikke, at Elliot sparkede så hårdt og voldsomt så hyppigt. Det er lidt skørt – måske der kommer en endnu mere energisk dreng ud denne gang? Shit, vi får travlt ;-)

I skal selvfølgeligt have et billede som altid – for det synes I helt sikkert er skide-spændende ;-)

26. uge, og jeg synes faktisk mine kinder er blevet lidt rundere i det :-)

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.