Gæsteblogger: Julie Rye. "Det er hårdt for forældrene og barnet kan ikke gøre for det er hårdt!"

At amme, eller at opgive

Som overskriften indikerer, så bøvler vi stadig med amningen herhjemme. Jeg kan få lov at amme ham et par gange om morgenen, og når han vågner fra sin middagslur. Og det er det. Resten af dagen kan jeg bare pakke sammen. Han bliver fuldstændig hysterisk, og er ikke til at trøste når jeg lægger ham til. Han forsøger ikke engang at spise. Men når flasken kommer på banen, så æder han. Nogle gange forsøger jeg at give ham udmalket mælk på flaske, og han spytter det nærmest ud. Jeg bytter det ud med modermælkserstatning – og gæt hvad der sker? Jep, chefen grovæder 150 ml i én køre. Jeg må altså indse, at min mælk ikke smager særligt lækkert om aftenen. Det er den eneste konklusion jeg kan komme frem til.

Og sådan har dagene set ud i over 14 dage nu. Det skete ud af det blå, og jeg aner ikke hvorfor. Min sundhedsplejerske har ikke flere bud, ammehjælpen har ingen løsning, og det eneste jeg får at vide er, at han måske bare ikke gider amningen længere. Og jeg må jo nok indrømme, at de formentligt har ret, de kloge damer. De har trods alt set lidt af hvert.

Så det er jeg ved at prøve at acceptere. Indtil videre ammer jeg når han gider, og pumper ud ved siden af. Men jeg kan også mærke, at det ikke er særlig fedt at holde produktionen oppe, når han egentligt ikke gider spise det. Og jeg har det efterhånden også skidt med, at blive ved med at “presse” amningen ned over hovedet på ham. Jeg er nok lidt i en gråzone lige nu. Elliot bliver snart 4 måneder, og måske er det også okay at indstille amningen. Det var bare lidt tidligere end forventet.

Selvom det lyder som en træls situation (hvilket det også er!), så har vi den gladeste og mildeste dreng. Han er stort set aldrig sur, og hvis han er, så kan det løses med: mad, tør ble eller søvn. Jeg skal virkeligt ikke klage!
Så hvis drengen er mere tilpas på modermælkserstatning, så må moren jo sluge en kamel og melde sig ud af amme-klubben (snøft). Det klarer jeg nok også, når jeg kommer over følelsen af afvisning ;-)

Amning

Heldigvis vil han stadig gerne putte som altid! :-)

Ingen kommentarer endnu - du kan nå at blive den første!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblogger: Julie Rye. "Det er hårdt for forældrene og barnet kan ikke gøre for det er hårdt!"