First world problems..

A-derma til baby

Da Elliot var 5 uger havde han forfærdeligt mange hormonknopper og tørre kinder. Han havde helt ru kinder, og jeg vidste simpelthen ikke hvor meget man måtte smøre sådan en lille størrelse. Og hvis jeg gerne måtte smøre ham, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle bruge. Jeg spurgte derfor lægen til råds ved 5-ugers undersøgelsen. Han mente, at det var hormonknopper der havde fået lidt for godt fat og ville mene, at det krævede behandling. Vi skulle starte med a-derma, og ellers måtte vi ty til hormoncreme, hvilket jeg ikke havde lyst til.

Vi købte A-derma exomega og dermalibour. Vi startede ud med dermalibour, og brugte exomega da vi havde smurt ham et par gange. Den er nemmere at smøre ud, og dermalibour virkede til at have beroliget huden. Vi begyndte at smøre ham fredag, og tirsdag var hans kinder helt fine. Den dag i dag smører vi stadig hans kinder en gang eller to i ugen, fordi han stadig har lidt tendens til tør hud.

Jeg har indsat billede fra dagen hvor vi begyndte at smøre, og et billede af ham 1 uge efter. Han fik simpelthen de fineste bløde kinder så hurtigt.

Vi har aldrig for alvor døjet med arp, men han har haft en lille smule. Her smurte vi et meget tykt lag exomega på hans hovedbund, lod det trække i nogle timer, og derefter skrabede vi forsigtigt han arp af med en blød babytandbørste. Det tog det hele, og vi slap for at sidde med en tættekam og løsne det :-)

Jeg har kun roser tilovers for A-derma, og jeg bruger det også til mig selv når amningen og hormonerne kan give problematisk hud. Især exomega synes jeg er helt fantastisk!

aderma

5 uger

a-derma

6 uger

2 kommentarer

  • Jeanette

    Hej:) Ved godt at det er et par år siden du skrev indlægget, men jeg har ledt og ledt efter et godt råd til hvordan jeg skal få styr på min søns hud (4mdr) og det fandt jeg så her – tak:) Vil dog lige høre om du tænker jeg skal bruge begge de nævnte cremer, når det min søn døjer med, er hudorme på kinderne som har været der siden hormonknopperne forsvandt? Der er egentlig ikke irritation, så er lidt i tvivl. På forhånd tak! Vh. Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Incredibaby

      Hej Jeanette,

      Jeg tror jeg ville forsøge med exomega så – den anden synes jeg er bedst til meget irriteret hud. Og så er den meget fed at smøre ud. Har du prøvet at købe en vaskegel eller vaskecreme uden sæbe? De fåes vist både fra A derma, La roche posay og vichy :-) Så forstyrrer sæben i hvert fald ikke ph-værdien. Naturligvis kun, hvis du har behov for andet end vand til ham :-)

      Held og lykke med det – og ellers kan du prøve at spørge om råd på det lokale apotek :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar - jeg elsker kommentarer! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

First world problems..