“Det tog børn da ikke skade af i gamle dage…” – Et antiparti mod officielle anbefalinger?

Man hører den ofte, den kommentar. Kommentaren om, at børn jo næppe kan tage skade af noget, som man før i tiden praktiserede. Jeg synes ofte jeg hører det, når der bliver talt om mad. Og af og til også når der tales om solcreme, autostole, sovestillinger og andre ret vigtige ting.

“Det tog børn jo ikke skade af dengang” eller “Og de børn overlevede da”…

Og så har jeg hver eneste gang lyst til at spørge, om de har nogle tal og undersøgelser som belæg for de her udtalelser. For ærligt talt, så er jeg ved at være ret træt af antipartier mod f.eks. sundhedsstyrelsens anbefalinger til mad. Der er nok en grund til, at man advarer mod komælk, salt, sukker og diverse andre ting til småbørn. Og sorry, men bare fordi du har født dit barn, har du altså ikke fået en højere sundheds og ernæringsfaglig uddannelse med i købet. Ja, det er dit barn, og du bestemmer. Men hvorfor ikke lytte til anbefalingerne? Jeg er enig i, at to børn ikke er ens, og at der kan opstå forskellige behov. Men jeg synes sådan set ikke at beslutningen bør tages uden samråd med sundhedsplejerske eller læge.

Det kan jo heller ikke skade, at man lige kører en lille tur med liften i bilen fremfor autostolen, vel? Han sover jo så sødt, og det er træls at vække ham…
Nej, det tager han sikkert ikke skade af. Men mindre man kommer i et trafikuheld selvfølgelig… Og det er der jo risiko for – ikke? Det hele kommer i mit hovede ned til én ting: Risici.

Alle nutidens anbefalinger, er lavet for at passe bedst muligt på de små pus. Og selvom børn før i tiden også overlevede, så var der altså også flere tilfælde af vuggedød, kvælning af for store stykker mad, rygskader osv. Det tager kun en simpel google-søgning at finde frem til tal på dette. F.eks. sammenknyttes vuggedød og at sove på maven (kilde nederst i indlæg). Derfor lægger vi dem ikke til at sove på maven længere – jeg gør i hvert fald ikke.

Det er svært at blive forældre for første gang, og det er en stor jungle at navigere rundt i. Derfor synes jeg, at det er så dejligt, at der er nogle officielle anbefalinger at læne sig op ad. Der er nogen der har taget sig tid til at granske og forske i disse emner for at finde frem til den mindst risikofyldte adfærd når man har med spædbørn at gøre. Og så er det nok ikke helt uden grund, at spædbarnsdødeligheden er så lav herhjemme i Danmark. Halleluja for det!

Det er egentligt ikke fordi jeg har mere ret end en hvilken som helst anden mor. Dette er blot min holdning, og det kan jeg heldigvis skrive om ligeså tosset jeg vil herinde ;-)

Er der mon andre der oplever et “antiparti” mod de officielle anbefalinger?

(Kilden finder du her: Nordisk Forskningsnetværk om pludselig og uforklarlig spædbarnsdød, NORDSIDS, styringsgruppe. Pludselig spædbarnsdød i Norden: resultater fra det nordiske studie 1990-1996 af pludselig uforklarlig spædbarnsdød krybbedød/vuggedød. København: Nordisk ministerråd 1997)