3. graviditet: uge 21+22 og corona-tilstand.

De sidste mange uger har jeg berettet om, at der ikke er sket en helt masse. At tingene går stille og roligt, og at den ene dag bare har taget den anden. Det er noget andet denne gang, må man sige. Siden sidst er stort set hele verden gået i corona-lockdown, og Danmark er jo bestemt ingen undtagelse.

Vi holder os herhjemme allesammen. Stort set uden undtagelse. Vi bevæger os faktisk kun ud på indkøb, og det forsøger vi at gøre så lidt som muligt.

Jobsituationen

I denne uge har jeg desværre måtte se til, imens min arbejdsplads har fået det hårdere og hårdere som følge af corona. I tirsdags blev 125 medarbejdere, svarende til ca. 5% af medarbejderne fyret. Jeg var heldigvis ikke en af dem. Jeg kan ikke med ord beskrive, hvor lettet jeg er over det! I går blev jeg, sammen med 600 kollegaer hjemsendt med lønkompensation jvf. trepartsaftalen. Så derfor går jeg nu hjemme uden at arbejde. Indtil jeg igen bliver kaldt ind på arbejde. Det kan vare helt indtil 9. juni. Det håber jeg ikke det gør – for så har jeg faktisk kun 3 arbejdsdage tilbage, inden jeg går på barsel.

Ikke farligere for gravide

… men derfor regnes vi stadig som en særlig risikogruppe. Og eftersom et sædbarn i UK rent faktisk er blevet født med corona, så har jeg det ret fint med at være meget striks med at holde os for os selv. Og jeg har det også ret fint med, at jeg kun er i 23. uge lige nu (well, 24. uge i morgen – time flies)! Det må ikke være rart at have en fødsel lige om hjørnet disse dage. Jeg hører dog ikke andet, end at der er nogenlunde normale tilstande på fødegangene, bortset fra flere forholdsregler. Så jeg tror faktisk godt man kan have ro i maven over en fødsel, trods alt.

En tilbagevendt halsbrand os masser af liv

Men det var jo egentlig også meningen, at det her skulle være et slags dagbogsskriv, som normalt. Jeg mærker stadig ikke særlig meget til graviditeten, bortset fra halsbranden der igen er vendt tilbage. Jeg havde faktisk troet, at der ville være lidt flere ugers pause, da den forsvandt. Men nej. Den er tilbage igen, men mest om aftenen. Nogle dage er jeg nødt til at kapitulere og spise nogle alminox. Andre dage er det tåleligt. Det er en ting, der har fulgt mig i alle 3 graviditeter, og jeg må bare erkende at min lukkemuskel altså bliver ret påvirket af at være gravid. Og det bliver bestemt ikke sjovere, når barnet for alvor fylder. Så meget kan jeg trods alt huske fra sidst, selvom det føles som længe siden.

Der er stor aktivitet i maven meget af dagen nu. Det er ikke blot et enkelt spark her og der, men i høj grad en rumsteren i længere tid. Det er lige dele hyggeligt, livsbekræftende og alien-agtigt. Jeg tror de fleste, der har prøvet at være gravide kan mindes den glatte og glidende fornemmelse, når en hånd eller fod glider henover maveskindet.

Tiden, der står alt andet end stille

Mange ting er anderledes for tiden, med børnene hjemme, hjemmearbejdsdage, og at vi ikke ser andre mennesker. Ja, og i dag har jeg jo haft min første dag, hvor jeg ikke har arbejdet, men været mor på fuldtid uden andre forpligtelser. Men en ting der ér som det plejer, er at tiden flyver afsted. Den ene dag tager den anden, og det er vist en generel fællesnævner for stort set alle mine indlæg. Jeg føler jeg skriver det hver eneste gang. Men det er virkelig også sådan jeg har det. Og jeg tænker tit over det, og Mads og jeg taler ofte om det. Vinteren er forbi, foråret er så småt begyndt at kigge frem, og vi er over halvvejs i marts måned allerede. Der er ikke engang 3 måneder til vi overtager huset nu, og også under 3 måneder, til jeg skal gå på barsel. Jeg har jo lige testet positivt på en graviditetstest?

Det er uden tvivl noget andet, end da jeg var gravid første gang, det er helt sikkert. Jeg har ikke fået købt noget til babyen udover det tøj jeg købte, lige da vi fandt ud af at det var en pige. Det tænker jeg, at jeg kan gøre når det en dag kribler i fingrene. Og der er udsalg! Min mor strikker en hel del til hende, så der har hun allerede en masse fine sager, som bare kræver en hvid body og et par strømpebukser. Og så satser jeg på, at vi har en masse neutralt fra drengene også :-)

Alt det fysiske

Jeg har ikke rigtigt nogen fornemmelse af, om maven er større denne gang. Det var den helt sikkert i de første mange uger, men vokseværket har tager en gevaldig pause siden da, så jeg føler mig ikke større end de andre gange. Men om det passer, det ved jeg ikke. Jeg har taget 4 kg på nu, så jeg ved i hvert fald, at jeg roligt kan læne mig tilbage og fortsætte som jeg gør nu. Det virker ikke til at være helt skævt. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke har tid til at sidde og snacke hele dagen lang med to børn i huset – heller ikke da jeg var på kontoret hver dag. Der har jeg heldigvis også for travlt til at æde dagen lang ;-) Men inden jeg får det til at lyde som om, at jeg selv er ansvarlig for det hele, så har jeg aldrig haft tendens til at tage på. Så det er selvfølgelig også derfor, at jeg i graviditeten først for alvor tager på til sidst. Sådan har det været de andre gange, også. Og så tror jeg fuldt og fast på, at det tager 9 mdr at være gravid, og dermed også 9 mdr at komme tilbage til sin gamle krop. Selvom jeg har tabt vægten hurtigt de andre gange, så har min krop og særligt mave, altså set underlig ud længe. På trods af, at jeg ikke har nogle strækmærker (endnu, i hvert fald). Men indvolde og mavemuskler (som nok i virkeligheden er det, der er med til at holde alt på plads?) er altså ikke bare sprunget tilbage på plads i løbet af ingen tid for mig. Men jeg har heller ikke været i fitnesscentret for at få dem til det, skal lige siges. Men efter ca. 9 måneder var tingene faktisk ved at være faldet på plads igen.

Så ved jeg godt, at nogle har en del kilo ekstra, som de skal kæmpe med at smide. Men jeg tror egentlig bare jeg ville sige, at man måske skal give det en 9 måneders tid, før man forventer at skulle have noget der minder om sin “gamle” krop tilbage igen. Det tror jeg i hvert fald på – og jeg kommer heller ikke til at have overskuddet til at træne under barsel denne gang, det er jeg ret sikker på. Og det er helt fint – jeg får heldigvis gået nogle skridt i løbet af en dag ;-)

Vil du gerne følge mere med? :-) Du kan følge med på instagram @sanneagersnap, facebook @incredibaby.